Jeg hedder Josephine Lydolph, jeg er 22 år og studerer til dagligt Entrepreneurship-design på KEA. Ved siden at studiet arbejder jeg i Emmerys – og selvfølgelig på mine sociale medie platforme. Jeg tjener kun penge for at kunne bruge dem på rejser. Jeg har ingen intentioner om at være rig på bankbogen, det giver mig intet, jeg føler mig rig når jeg er ude og opleve😉
Jeg bruger også enormt meget tid på træning og generelt bare det at være aktiv. Styrketræning har mit hjerte, men løb, yoga, slacklining, dansk, gymnastik og mange flere bliver også prioriteret indimellem.
Jeg er bosiddende i København K, men er oprindelig fra provinsen hvilket højst sandsynligt kan høres på min dialekt og måden jeg f.eks. udtaler morbror på.

Selve bloggen startede pga. min interesse for storytelling og generelt bare det at skrive. Som 16-årige tog jeg på udvekslingsophold i USA og startede en blog om det. Jeg har blogget on/off lige siden og er sidenhen også begyndt at gå utrolig meget op i det visuelle – altså billederne – det at fotografere, hvilket fik min Instagram til at blomstre. Jeg bruger derfor også en god mængde tid på Instagram, haha.

 

For kommercielle samarbejder kontakt josephinelydolph@represented.dk