22 år // Dette er sket det sidste års tid og dette vil jeg opnå det kommende år

Den store lancering af mit nye produkt, koncept og budskab

Hvad er Spread The Kindness?

#SpreadTheKindness har længe været mit varemærke og motto. Historien om hvordan det hele startede med #SpreadTheKindness, kan i læse om til sidst i indlægget. Først vil jeg fortælle om mit nye produkt, mit nye koncept og selve dets budskab, som jeg lancerer under navnet @spreadthekindnessofficial på Instagram.

@spreadthekindnessoffocial er en Instagram inspireret af @humansofny og Thoraya Maronesy’s Youtube. Jeg vil nemlig rigtig gerne sætte mere fokus på venligheden, positivitet og taknemmelighed. Vi har alle en historie og jeg vil rigtig gerne dele de gode og opløftende. Meningen med @spreadthekindnessofficial er derfor at jeg vil gå ud og spørge både bekendte og helt fremmede på gaden, om jeg må tage et billede af dem og stille dem nogle spørgsmål. Jeg tager så et uddrag fra noget af det de har fortalt mig og sætter det som tekst til deres billede og deler det på @spreadthekindnessofficial. Det kan være alt at jeg kan finde på at spørge om, men hovedsageligt vil uddraget jeg bruger som tekst ud fra det de har fortalt mig, være noget positivt, venligt, noget der måske er gået fra at være dårligt men er endt godt, eller et motto de måske lever efter. Det kan være alt og jeg ved der gemmer sig en historie hos alle – og mange vil gerne fortælle om noget fra deres liv, så længe man bare møder dem i øjenhøjde, med et smil, og giver sig tid til dem.
Det er en Instagram der skal hylde mangfoldigheden – det at vi alle er forskellige og har forskellige historier og baggrunde. Den skal hylde glæden ved at vi eksisterer, samt se positivt og lyst på livet uanset hvad man har været igennem og hvad ens historie måtte være. Det at leve rigt på venlighed, taknemmelighed og positivitet og det at dyrke det, gør os kun i bedre humør. Ingen bliver i dårligt humør af at tænke positivt og vi kunne alle indimellem godt mindes om at vi alle er forskellige, alle har en historie og at der er masser af positivitet og herlighed her i verden, selvom man måske går igennem en hård tid.
Jo mere vi spreder næstekærlighed, folks historier, taknemmelighed og venlighed, desto gladere bliver vi også og husker at tolererer og respekterer hinanden mere, selvom vi lever i en mere egocentreret verden end før i tiden. Vi skal huske hinanden og det håber jeg at dette koncept kan hjælpe folk med at huske på og lære af.

 

Historien om Spread The Kindness

Historien om Spread The Kindness stammer faktisk helt tilbage fra dengang jeg var udvekslingsstudent i USA.
Jeg havde en utrolig skøn US History lærer på den High School jeg gik på. Han var meget inspirerende og havde et helt unikt mindset. 
En pige, Naomi, fra min klasse havde været så sød at hjælpe mig i faget og med mine notater til flere af vores tests, fordi jeg synes det var så svært. Jeg skulle lære om den amerikanske historie samtidig med at jeg skulle lære det engelske sprog. Jeg valgte nemlig at blive udvekslingsstudent, da jeg stort set intet engelsk kunne og gerne ville lære det. Jeg valgte derfor at give hende chokolade som tak for hjælpen og det så min US history lærer, og beslutter sig for at give mig noget chokolade som han havde liggende i sin skrivebordsskuffe for at takke mig for at vise min taknemmelighed overfor Naomi, og i den sammenhæng sagde han “Spread The Kindness, right.” Og den sætning har hængt fast i mig lige siden. 

Da jeg rejste til USA for et år siden for at besøge mine værtsfamilier igen, kom hele det her Spread The Kindness fænomen op i mig igen. Hele turen derover var nemlig fuld af venlighed og Spread The Kindness episoder. Den var fuld af næstekærlighed og det at komme hinanden ved på en god måde. I kan læse mere om alle de episoder i indlægget HER. Men kort fortalt er det simpelthen der, at det stammer fra og derfor at det er blevet mit motto og mit varemærke den dag idag. For som i ved, elsker jeg at dyrke amerikanermentaliteten – og der er mange flere indlæg om amerikanermentaliteten her på bloggen.

 

Smid gerne et follow til @spreadthekindnessofficial på Instagram så vi kan få kickstartet den med et brag😍

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

22 år // Dette er sket det sidste års tid og dette vil jeg opnå det kommende år