San Francisco part 1

Nu er det halvanden uge siden jeg kom hjem fra San Francisco, så jeg tænkte det var på tide at fortælle lidt om det jeg har oplevet.

Som nævnt før, boede jeg hos en dansk/amerikansk familie som jeg også boede hos for 4 år siden i 4 måneder.
De er en familie på 5 og de mest kærlige, sødeste, herligste og mest fantastiske mennesker, alle sammen. Jeg holder utrolig meget af dem. Jeg betragter dem virkelig som min egen familie og er allerede gået igang med at spare sammen til endnu en tur så jeg kan besøge min værstfamilie på østkysten og den her familie som bor på vestkysten. Jeg skal tilbage til mit hjem hurtigst muligt for det er det jeg føler USA er, mit hjem.

I min tid på vestkysten med den dansk/amerikanske familie har jeg oplevet Maike (den største pige) ride til et hesteshow. Det var sjovt at se, selvom jeg er mega bange for heste.. Jeg fik også set hende og hende’s lillesøster Maja til ridetræning, hvor jeg først endte med at løbe væk fra en hest, jeg troede ville angribe mig fordi den havde kurs mod mig, til senere at røre en hest, oh yeeeeah. Jeg gjorde det. Jeg har fandme rørt en hest. Det er en kæmpe sejr for mig, selvom det måske ikke lyder som en big deal. Det var dog ikke terroristen, der forsøgte at angribe mig som jeg klappede, det var en anden hest, haha. Terrorist-hesten skal jeg aldrig i nærheden af igen. Jeg tror aldrig jeg har rejst mig så hurtigt op fra en stol som da jeg så terrorist-hesten have kurs mod mig?

Vi har også været ude på en virkeling lang hike, som vel egentlig på dansk hedder vandretur?? Den gav sgu virkelig sved på panden, men vi nåede det til toppen og udsigten var fantastisk og jeg havde ømme baller næste dag, så jeg var glad, #bootygains. Det fede er også at vandreruten ligger lige ved siden af hvor de bor. Det er literally ikke mere end 5 minutter i bil. Vi kunne lige så godt være gået i stedet for at tage bilen, haha.

De bor ikke decideret i San Francisco men lidt udenfor byen. Jeg er meget betaget af San Francisco pga. alle de bakker og fordi jeg synes der er en positiv energi uanset hvor du er i SF, jeg ved ikke om det er fordi byen er fuld af homoseksuelle, jeg synes nemlig altid homoseksuelle er så utrolig glade og positive mennesker. Det er lidt en generalisering, men for det meste synes jeg det er sådan. Anyways, man får en rar følelse af at befinde sig i SF selvom det er en storby (jeg er jo fra landet, faktisk bor jeg på en ø, så jeg kan godt få nok af storbyen, haha). Desuden har SF også utrolig mange seværdigheder og også en masse gratis, og hvem elsker ikke gratis seværdigheder, lol.

Jeg tog færgen indtil byen den ene dag og gik fra San Francisco Ferry Building til Pier 39. Det er en pænt lang gåtur, men smuk for den er langs vandet. Pier 39 er der hvor du kan se søløverne, der ligger og soler sig ved havnen, det er så sødt og de larmer helt vildt. Jeg tror jeg stod der en halv time og bare kiggede på dem fordi jeg synes de var så søde. Efterfølgende besluttede jeg mig for at tage en cablecar op til Union Square som er shopping centrum. Cablecars er de der berømte gamle sporvognsagtige vogne.
Jeg skulle finde en endestation at stå på ved, da det er der man køber sin billet, men jeg kunne simpelthen ikke finde den fandens endestation. Jeg spurgte jeg ved ikke hvor mange mennesker og jeg gik og jeg gik og jeg gik og følte snart jeg var helt ude og røre Golden Gate Bridge. På et tidspunkt overhører jeg et kærestepar, der også spørger om vej til en endestation og beslutter mig for bare at følge efter dem og ENDELIG fandt jeg den endestation, købte min engangsbillet for 7 dollars og fik en tur i en cablecar. Det var mega fedt og den stoppede lige på Union Square, lige ude foran Victoria’s secret, det kunne ikke blive mere perfekt?
Og så gik der ellers shopping i den, men med alt den shopping bliver man sgu også sulten. Jeg fandt the Cheesecake Factory og tænkte “jaja sund og nærende frokost, det bliver sgu cheesecake til frokost idag”, indtil jeg så der var sådan 1500-2000 kalorier i bare ét stykke kage. Så valgte jeg at gå min vej igen og købte den dyreste og dårligste sandwich midt på Union Square og blev angrebet af duer der endte med at stjæle min sandwich….
Efterfølgende besluttede jeg mig for at finde et apotek, da jeg var så forslået af min kamp med duerne. Ej det er en joke, jeg havde bare shoppingvabler så jeg decideret blødte. Jeg tror ikke engang jeg behøvede at spørge efter hvor de havde vabelplaster henne, de vidste hvad jeg ledte efter på den måde som jeg kom haltende og kravelende ind på apoteket – lige det er ikke en joke.
Og så var det ellers på tide at tage hjem. Jeg var skadet. Jeg kunne ikke mere og det kunne min pengepung heller ikke.

FORTSÆTTES I PART 2