San Francisco part 2

Læs part 1 lige HER.

Udover shopping har jeg selvfølelig også tanned. Jeg kan fandme ikke tage til Californien og komme hjem lige så bleg som da jeg ankom. Heldigvis har familien en mega lækker pool (jeg var ikke i tho). Fun fact: jeg gik til svømning da jeg var lille men kom aldrig i vandet fordi det var for koldt. I stedet sad jeg på en plade i vandet, mens de andre lærte at svømme.
Men ja jeg lå bare ved siden at poolen og fik farve og utrolig nok blev jeg slet ikke så brændt denne gang, at min tan skallede af igen. Wuhuuu! Det skete ellers hele tiden da jeg boede der for 4 år siden.

Jeg var også så heldig at opleve de 3 børns skoleshow hvor de synger og spiller. Det var så fint. Eleverne på den skole er utrolig dygtige med deres violiner, fløjter og til at synge hele klassen så det rent faktisk lyder godt. Maike’s klasse spillede Coldplay’s Viva La Vida sang på violin og det var SÅ godt, jeg får stadig gåsehud af at tænke på det.
Maike dimitterede også fra middle school i år, og skal nu starte i high school efter sommerferien. Jeg var virkelig glad for at jeg fik set hende dimitterer, det var en utrolig smuk ceremoni. Og noget mega lovely skete. Jeg mødte Bella som jeg hang lidt ud med for 4 år siden da jeg boede i Cali. Hun var også til ceremonien, så jeg gik hen til hende og spurgte om hun kunne huske mig og det kunne hun godt og så fik hun en kæmpe krammer. Det er meget sjovt for vi har ikke set eller skrevet sammen i 4 år, så det var fedt lige at få spurgt ind til hvordan det går hende.
Jeg tror næsten det skal være en tradition at jeg skal se alle børnene dimitterer. Det betyder at jeg også skal til USA næste år og næste næste år igen, fordi de er født lige efter hinanden. Men det gør mig jo slet ikke noget og jeg håber det kan lade sig gøre at jeg se dem alle dimitterer.

Jeg har set the painted ladies før fordi jeg jo som sagt har boet hos dem før, men jeg gad virkelig godt se dem igen, så Aniko var så mega sød og kørte mig hen til dem. The painted ladies er også kendt som the victorian houses, det er små mega søde farverige huse, der ligger i forlængelse af hinanden.
Vi kørte bagefter til Lombard Street som også er kendt som den mest snoede vej i hele verden. Jeg har selvfølgelig også set Lombard Street før, men den gade er så sej at jeg bare måtte se den igen.
Aniko satte mig efterfølgende af, lidt væk fra Union Square, hvorefter jeg igen gik på shopping, haha. Denne gang købte jeg dog ikke så meget, og jeg blev heller ikke angrebet af duer eller kom kravelende ind på et apotek pga. vabler.
Til gengæld kunne jeg ikke bevæge mig rundt på gaden uden at blive tilbudt en kæreste. Jeg må have set godt ud den dag? En fyr kom op på gaden til mig og var sådan “you probabaly get this a lot, but do you know who you look like?” og jeg var sådan “mmm no??” og så siger han “my next girlfriend” og så sagde jeg bare “ehhhhh no” og gik min vej og hans venner var sådan “uhhhh buuuurn, auch”. Det var fucking fedt.
Længere nede ad gaden siger en fyr “wow hi, you’re so beautiful, are you visiting?” og så siger jeg sådan “yeah I am??” og så spørg han hvilket hotel jeg bor på for så kunne han da lige komme forbi… undskyld mig men står der bootycall i panden på mig? Det blev simpelthen for creepy så det ender med at jeg siger “I’m a lesbian, soooo”. Hvilket jo ikke er usandsynligt i San Francisco – de homoseksuelle’s by. Det var simpelthen den eneste måde jeg kunne slippe af med ham på.
Det var nok de to sjoveste historie med drenge, der prøvede at score mig og det måtte simpelthen med her på bloggen, for jeg morede mig gevaldigt meget over det, også senere da jeg fortalte familien jeg boede hos om det.

Jeg oplevede også at blive overskidt af en fugl. En fugl valgte nemlig at skide på min hånd, min sandwich og min jakke, da jeg sad og spiste min frokost under en shoppingtur i et udendørs center. Jeg var bare ikke gode venner med de amerikanske fugle, det må jegs sgu erkende.
I samme shoppingcenter skulle jeg også passe de 3 børn mens Aniko (the mom) skulle noget andet. And guess what, jeg formåede at miste Maja så jeg måtte kalde hende over højtaleren. Hun var så sammen med sin bror Markus, så alt var godt. Men Maike og jeg blev fandme bange lige der, haha.

Den ene søndag stod Aniko og jeg også mega tidligt op for at tage på et kæmpe kæmpe loppemarked i Oakland, med den flotteste udsigt over skyskraberne i San Francisco og når jeg siger kæmpe, så forestil dig Døllefjelde mussemarked gange 3 – hvis du altså nogensinde har været på Dølle.
Jeg fandt den smukkeste gamle retro kuffert, men da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle fragte den hjem til Danmark fordi jeg allerede havde både en check-in kuffert og en carry-on kuffert med fra Danmark af, droppede jeg at købe den. Jeg glemte den dog aldrig mens jeg gik og kiggede på de mange andre boder og jeg forsøgte at komme op med en god plan på, hvordan jeg kunne få den med hjem til Danmark. Aniko og hendes veninde som også var med, prøvede også at finde på en plan. Til sidst foreslog Aniko at jeg kunne bruge den som min carry-on kuffert og lade min “rigtige” carry-on blive i USA og så kunne hun tage kufferten med hjem til Danmark til næste sommer, når de skal besøge familien i Danmark. Det synes jeg var en kanon plan så jeg gjorde alt for at finde boden med den kuffert igen og håbede på den ikke var solgt. Desværre fandt jeg den aldrig, men jeg fandt en bod med en endnu federe kuffert og endnu billigere. Jeg købte den selvom jeg var nervøs for om den passede til de mål en carry-on kuffert må have.
Da jeg kom hjem målte jeg den og den passede lige præcis på de mål og jeg opdagede desuden også den havde et klistermærke fra Massachusetts, som er der hvor jeg har været udvekslingsstudent. Det var altså meant to be med den kuffert. Det er det bedste køb jeg overhovedet har gjort mig i USA og jeg ville ønske jeg vidste hvem den tidligere ejer var, så jeg kunne få historierne fra alle klistermærkerne på kufferten.
Og btw så fik jeg alle 3 kufferter med hjem til Danmark uden at betale en krone. Jeg puttede nemlig min “rigtige” carry-on kuffert ned i min check-in kuffert og brugte min retro kuffert som min carry-on. Jeg var ét fucking pound fra overvægt da jeg tjekkede min check-in kuffert ind i lufthavnen, haha.
Min retro-kuffert fik så meget opmærksomhed på den 18 timers lange rejse hjem til Danmark – mere end jeg nogensinde har fået?? Folk roste den og stewardesser ville have billeder med den (ikke med mig, lol?). Men fuck det var hårdt at fragte den hjem. Den vejede 10 kg og havde ingen hjul. Jeg fik decideret slidt min hud af i hænderne af, af at vandre rundt med den i lufthavne hver gang jeg skulle skifte fly.

Den aller sidste aften jeg havde i USA hyggede vi ved bålet og lavede s’mores. Hvis du aldrig har smagt s’mores så skal du seriøst prøve det. Det er sandwich lavede at to kiks som “bollen” hvor der indeni er en bål-ristet skumfidus og et stykke chokolade, der langsomt smelter af den varme skumfidus. Mmmmm hvor er det lækkert!!!

Og med den madorgasme vil jeg runde mine San Francisco indlæg af for denne gang, men det er ikke sidste gang jeg besøger SF så jeg vil 100% blogge om SF igen i fremtiden.