My Heaven

Om en fuldstændig formidabel rustur

I fredags drog ED18 på rustur. Turen gik til et tidligere behandlingshjem for alkoholikere og narkomaner (ironisk nok når vi skulle ned og drikke os sprit stive). Jeg bor 15 min. fra stedet og valgte derfor ikke at tage med i bussen fra København. Jeg kunne simpelthen ikke magte at bruge 3 timer på at komme til Kbh, for så at bruge 2 timer på at køre tilbage til hvor jeg nærmest lige var kommet fra, så jeg mødte dem bare dernede – min søde mormor kørte mig.

Vores herlige rusvejledere havde fundet på temaet “Turen går til Danmark”. Vi blev delt op i 4 hold (4 byer) og skulle klæde os efter det stereotype billede som man har om de her byer. Jeg var på Randers holdet og skulle dyste mod Hellerup, Tønder og Amager i forskellige lege.
Fredag eftermiddag lavede vi nogle vildt grineren lege, bl.a. vingummier, der skulle samles op med munden i en skål med mel, bytte tøj med hinanden under et lagen og kaste ostepops på 2 personer, der sidder med en badehætte med flødeskum på.

Efter aftensmad gik vi i vores hold (byer) og gjorde klar til Tour De Chambre. I Randers lavede vi bowling med mokai-flasker (ikke verdens bedste idé med alle de glasskår), så den leg sløjfede vi da de andre to byer kom på besøg i Randers. Men vi beholdte de to andre lege som var flip the cup på almindelig vis, med tungen og ved at suge, samt beerpong hvor man skulle løbe rundt om en skammel nogle gange, før man måtte skyde.

På Amager skulle vi igennem en limbo-runde for at komme ind, suge coke (det var vidst bare noget flormelis, tror jeg???), og så var der ellers fyret godt op for stop-dans og fed musik.

I Hellerup var der lavet eksklusiv club. Ens navn skulle stå på listen for at man måtte komme ind (alles navne stod selvfølgelig på listen, det var ikke sådan at nogen blev holdt udenfor). Rusvejlederne sad i VIP og nød Hellerup-livet. Her var der også arrangeret stop-dans. Hvis man døde, røg man ud af klubben med det samme (og det gjorde man, bogstaveligtalt?).

I Tønder kom vi ind til et helt stille rum med folk med grise-masker på og så gik de ellers bare amok derfra med at svinge os rundt i armen, som var vi til et eller andet halm-bal. Så var der stoleleg, hvor hver runde havde et “tema”. Vi skulle bl.a. gå trillebør med hinanden, malke hinanden, og så var der voldtægts-runden i finalen, om den sidste stol.
Efter Tour De Chambre var der feeeest.

Lørdag morgen bliver vi vækket kl. 09:00 af vores herlige herlige rusvejledere, der planter en højtaler på fuld styrke i ansigtet på os, med Ole Dakøje, Morgendak, Basken og hvad der nu ellers findes af tramper / dakkedak-musik.

Indtil om eftermiddagen hyggede vi ellers bare med brætspil, snak og middagslurer.
Efterfølgende blev det tid til de KEA-lympiske lege hvor de 4 byer kæmpede mod hinanden.
Efter de KEA-lympiske lege var der lidt “fritid” igen. Vi spillede lidt spil igen og og satte ellers op til øl-bowling i gangen. Det var skide hyggeligt. Vi spillede ølbowling i 2 timer eller sådan noget, og som den svagdrikker jeg er, blev jeg selvfølgelig lidt fuld så jeg havde en god lille brandert under aftensmad, men kom mig dog efterfølgende??

Efter aftensmaden skulle vi klæde os ud til Billedetbladets Award Show. Vores rusvdejledere havde givet os en dansk karrakter hver, som vi skulle klæde os ud som. Folk førte den helt ud – hold kæft hvor var folk gennemførte i deres kostumer – hatten af for det.

Til Award-showet var der nogle af dem som der var sangere, der skulle optræde. Bl.a. skulle citybois og Nik & Jay ft. Kay op og optræde. Andre karakterer blev kaldt op for at præsenterer de nominerede, bl.a. Jørgen Leth og Nikita Klæstrup var oppe op præsenterer de nominerede. Vi havde også vores helt egen Dronning Margrethe oppe og holde tale. Jeg var flad af grin under den tale? Et er at Dronning Margrethe er den her kæmpe trænede fyr, noget andet er at Dronning Margrethe får Mary til at hjælpe sig med at tage en ølbong under talen. Det var kraftedme sjovt!

Efter det fede og utrolig underholdende Award Show var der dømt fest. Jeg gik i seng kl. 5:00, men jeg har hørt noget om at festen vidst fortsatte til kl. 7:00-7:30-tiden om morgenen, haha.

Jeg har så vanvittigt ondt i knæene af at danse (og shit, hvor føler jeg mig gammel, når jeg skriver det, haha). Jeg stoppede kun med at danse hvis jeg lige skulle have lidt luft. Til sidst smed mange dog tøjet (trøjen) – inklusiv mig selv – og så kunne jeg pludselig holde lang tid på dansegulvet uden at trække luft? Jeg har også vanvittig ondt i min lever, den er først begyndt at have det godt igen idag..

Alt i alt har det bare været en fuldstændig fantastisk weekend. Den har ærligt været lige så fed som studenterugen, dengang jeg blev student i 17.
Det er en vidunderlig klasse jeg går i og vores rusvejledere har gjort det så vanvittig godt. Hold kæft hvor har det været gennemført. De fortjener fandme en applause, for at kunne stable det her på benene. Det var over alle forventninger! Jeg har ærligt ingen ord, der kan beskrive den her weekend, det skal opleves før man forstår hvor fedt det har været, tror jeg.

Billeder får i ikke så meget af i det her indlæg. Jeg har for det meste bare filmet på Snapchat hele weekenden?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Heaven