My top 10 bucket list

Mine karriereplaner gennem de 20 år jeg har levet

Jeg er en af dem, der har skiftet karriereplaner nærmest hver 3. måned hele mit liv lige indtil for 2-3 års tid siden hvor jeg fandt planen som jeg har holdt ved lige ind til nu og stadig holder ved.
Jeg tænkte det kunne være meget sjovt at remse alle de karriereplaner op som jeg har haft….eller i hvert fald dem jeg kan huske, og forsøge at sætte en nogenlunde alder på hvornår det var.

Cirkusballerina. Det må være min aller første plan og her har jeg nok været omkring 8-9 år gætter jeg på.
Frisør. Den plan var jeg virkelig hooked på fra jeg var 10-12 år tror jeg, men så mistede jeg interessen og min mor sagde også det nærmest var en umulig plan, uden at få gigt i hele håndledet i en tidlig alder (min familie er meget præget af gigt).
Børnehaveklasselærer. Jeg synes min moster var sej og min moster var børnehaveklasselærer, planen varede dog ikke længe, det var nok omkring 12 års alderen.
Tjener. Ja dengang var ambitionsniveauet indimellem ikke så højt. Ikke for at være en højrøvet dømmende tøs, men tjener er jo som oftest noget man har ved siden af den uddannelse man tager. Det var en meget hurtig plan og jeg var nok ca. mellem 12 og 13 år.
Hotelejer i Østrig. Ja så steg ambitionsniveauet lige lovligt meget over til den urealistiske side, haha. Jeg ville nmelig være hotelejer af et skihotel beliggende i de østrigske alber og det skulle selvfølgelig være +6 stjerner.
Dyrlæge. Haha, ja den plan holdte ikke længe men kom lidt on/off hele tiden indtil jeg var ca. 13 år gammel.
Brandmand. Ja det var en hurtig plan der varede en månedstid tror jeg. Jeg har nok været omkring de 14 år.
Sygeplejerske. Den plan toppede i 9. klasse, men har også være lidt en on/off drøm hele tiden.
Skuespiller. Det var også en on/off drøm, som jeg var varm på siden jeg var 14 år gammel og helt indtil jeg blev omkring 17 år gammel.
Journalist. En drøm der kørte sideløbende med skuespillerdrømmen. Jeg synes stadig det er et interessant job og jeg elsker jo at skrive.
Radiovært. Lige efter skuespillerdrømmen var droppet, kom drømmen om at blive radiovært oven i drømmen om at blive journalist, her gik jeg i 1.g og var omkring de 17 år.
TV-vært. Det synes jeg stadig kunne være mega fedt, men en anden plan taler mere for. Drømmen om det kom dog sideløbende med radiovært og journalistdrømmen og tog lidt over radiovært drømmen, men hvor journalist stadig var en drøm samtidig med TV-vært.
Radiograf. En yderst kort drøm omkring 2.g. Jeg synes det lød interessant indtil jeg læste nærmere omkring det, så ja det var nok 2 uger det lige var interessant.
Politibetjent. Her har jeg nok væren en 18-19 år gammel og det har været en drøm jeg har haft oppe og vende samtidig med den plan jeg stadig holder fast i, men politibetjent blev valgt fra da jeg opdagede lønnen. Jeg synes lønnen er for lav i forhold til hvad jobbet indebære.
Den hemmelige plan. Ja så nåede vi til den hemmelige plan, der har varet en 2-3 år og som jeg stadig holder fast i. Jeg afslører stadig ikke hvad det er, men jeg kan afslører lidt. Der findes en rigtig jobtitel inden for det, men der findes ikke en decideret uddannelse til at blive det. Jeg har dog fundet min egen vej til det gennem en uddannelse, som jeg tror vil være god til at blive klogere på hele denne branche.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My top 10 bucket list