Jeg vil flytte hjemmefra

Jeg er nået til det punkt i mit liv hvor jeg virkelig gerne vil videre og ud at stå på egne ben. Jeg vil gerne flytte hjemmefra og begynde at skabe mig mit eget liv udenom de trygge rammer jeg har herhjemme.

Jeg har det fandme godt her i mor og far’s jordhule, jeg burde i hvert fald ikke klage. Jeg indrømmer gerne jeg ikke betaler en skid for at bo hjemme, jeg har ingen udgifter til kost og logi og det værdsætte jeg virkelig. De kunne lige så godt tage noget for det nu hvor jeg er 20 år og færdig på gymnasiet, og specielt fordi jeg nok er den der påvirker vandregningen mest her i hjemmet….

Det at jeg ikke har en husleje jeg skal betale hver måned, gør at jeg langt hurtigere kan spare sammen til mine mange rejser jeg drømmer om her i mine sabbatår og det er en vigtig faktor i mit liv lige nu.

Jeg sagde til min mor her forleden dag “jeg føler mig klar til at flytte ud nu, jeg vil virkelig gerne videre og ind mod storbyen, men jeg gider bare ikke have udgifterne ved pludselig at skulle forsørge mig selv fuldstændig“. Min mor svarede “jamen så er du heller ikke klar til at flytte hjemmefra” og det kan der jo være noget om.
Men det hele bunder jo i at jeg ikke vil betale udgifterne, fordi der så er mindre chance for jeg kan nå at spare sammen til de ting jeg gerne vil her i mit sabbatår. Hvis jeg ikke havde de drømme og planer som jeg nu engang har, kunne jeg sagtens flytte og leve med de udgifter jeg skal til at have som udeboende.

Rejsedrømmene sætter en stopper for mine flytte-ud-drømme.
Spørgsmålet er så, hvad vil du helst Josephine? Pause dine rejsedrømme for at flytte hjemmefra? Eller blive boende hjemme og fortsat spare til dine rejsedrømme? Svaret er nemt besvaret – jeg vil helt klart helst rejse. Så må jeg blive “rigtig” voksen efter mine rejser. Eller helt voksen vil jeg sgu nok aldrig blive – det er kedeligt. Men man kan nu også sagtens klare sig her i livet selvom man aldrig kan og vil blive helt voksen.