Jeg var bange for at venner og bekendte fandt ud af jeg bloggede

Jeg har blogget i rigtig lang tid og jeg har i rigtig lang tid ikke kunne finde min niche…før nu.
I sidste uge besluttede jeg mig for at slette rigtig mange af mine blogindlæg, da jeg ikke følte det var indlæg som hørte under det jeg egentlig gerne vil koncentrerer mig om – jeg følte det var ligegyldige overflødige indlæg jeg skrev.
Efter jeg sådan rigtig blev klar over hvad det egentlig var jeg ville have som hovedfokus på bloggen, blev jeg langt mere selvsikker mht. det at være blogger.
Som jeg også skrev i indlægget, hvor jeg uddyber grunden til jeg har slettet alle de indlæg og næsten er begyndt på en frisk (læs her), skyldes det at jeg hellere vil fokusere på kvalitet fremfor kvantitet. Jeg vil hellere give jer et par indlæg om ugen, der er virkelig gode og som jeg selv ville blive inspireret af at læse, end et indlæg hvér dag som bare bliver overflødigt fyld, både fordi jeg måske ikke har tiden til at skrive et indlæg den dag, men muligvis også fordi jeg ikke har en 100% gennemført idé til et godt indlæg endnu.

Efter jeg har fundet min rette tilgang til hvordan jeg egentlig vil blogge, er jeg rent faktisk begyndt at gå og sige at jeg driver en blog, det gjorde jeg ikke før. Nu skriver jeg også hver dag på min instastory, hvis jeg har skrevet et nyt indlæg.
Igår oprettede jeg ligefrem en facebookside til min blog og inviterede alle fra min venneliste.
Det er helt vildt som jeg rykker og bare står ved at jeg blogger og at blogging er noget jeg nyder.
Før var jeg bange for hvad folk ville tænke om at jeg drev en blog – måske fordi jeg heller ikke selv synes min blog var 100% gennemført på daværende tidspunkt.
Jeg er ikke længere bange for at folk går og siger “se hvor hun fører sig frem og tror hun er noget”.
Hvis man vil have succes her i livet vil man 100% få modstand og der er altid nogen som vil hate på det du laver. Det er ren jantelov?

Jeg vil gerne være helt ærlig og sige, at jeg drømmer om at blive en stor blogger en dag. Jeg nyder at blogge og jeg synes det er en fantastisk måde at inspirerer folk på om noget jeg synes er fedt, samtidig med jeg indimellem har muligheden for at tage vigtige personlige emner op og få respons på det.
At der så er nogen som vil grine af mig fordi jeg har “så høje tanker om mig selv” kan jeg være fuldstændig ligeglad med, så længe jeg bare tror på mig selv og nyder det jeg laver.
Hvis man aldrig tager nogen chancer her i livet vil man heller aldrig komme videre, eller bare rykke sig lidt mod sit mål – og det har jeg indset nu.
Manden der fik mig til at indse dette var faktisk min far – han er manden der inspirerer mig aller mest til at kæmpe for det jeg vil her i livet. Han sagde ikke noget bestemt, jeg iagttog ham bare og tænkte “det der er goals” haha. Han er selv et sandt bevis på, at hard work er det der skal til for at få succes her i livet – og jeg vil gerne være som ham.