Before: “You have no boobs” Now: “You looked amazing before your boobjob.”

Det har aldrig været for andres skyld at jeg valgte at få foretaget en brystforstørrende operation, det har altid været for min egen skyld. Jeg står ved at jeg ikke var tilfreds med min krop som den var skabt fra naturens side af og jeg kunne ikke gøre noget ved problemet uden et kosmetisk indgreb.
Jeg vil aldrig få foretaget fedtsugninger eller lavet min booty større med kosmetiske indgreb, af den grund at det er noget jeg selv kan fikse med træning – jeg vil hellere træne mig selv til en god booty fordi det kan lade sig gøre uanset om man har den meste flade pandekage-røv og jeg vil gerne holde mig så naturlig som muligt rent udseendes mæssigt – dette er bare min personlige holdning, jeg er fuldstændig ligeglad med hvad andre får foretaget eller gør med deres kroppe, that’s non of my business. Men jeg ville aldrig nogensinde kunne træne mig til større bryster og derfor var jeg nødt til en gennemføre en brystforstørrende operation, når nu det også fyldte så meget i mit liv.
Jeg var ked af mine bryster, jeg følte mig ikke hjemme i min krop – jeg var fanget i en krop der ikke passede sammen med resten af mine former og jeg blev mere deprimeret af shopping end jeg blev glad, for jeg kunne aldrig passe det tøj jeg ønskede at købe, da det aldrig passede mig foroven.

Jeg har fået kommentarer fra både piger og drenge om at jeg ingen bryster har (altså før min BFO) og det har gjort mig ked af det, ødelagt lidt af min selvtillid og gjort at det har været noget jeg tænkte over i noget tid efterfølgende, men det har aldrig været kommentarerne, der har draget mig mod min beslutning om en BFO – jeg har altid tænkt det må være dem der har det dårligt med sig selv siden de skal bodyshame mig.
Mine venner, familie og jeg har kunne joke med mine ikke-eksisterende bryster uden det gjorde ondt, for jeg vidste de ikke mente det ondskabsfuldt og tit lagde jeg selv op til vittighederne – kun en enkel gang har jeg prøvet hvor jeg synes det gik over grænsen og jeg blev lidt ked af det, men værre var det heller ikke.

Før stod jeg for skud for ikke at have nogen bryster, nu står jeg for skud for at gøre noget ved det der fik folk til at bodyshame mig før i tiden. Jeg er vred, jeg er rasende, jeg forstår ikke folks behov for at bodyshame.

Jeg er sindssygt glad for mine nye bryster, jeg har shoppet tøj online her i min syge-periode og tøjet sidder fantastisk på mig, hold op hvor er jeg lækker (og nej jeg er ikke selvfed nu, jeg er bare glad – glad over at jeg gjorde det her for mig selv).
Det er tøj der aldrig kunne passe mig før min BFO og det føles overvældende godt endelig at kunne fylde det ud.

Men glæden bliver kortvarigt taget fra mig når jeg nu er begyndt at modtage beskeder om hvorfor jeg har fået lavet bryster, det klæder mig åbenbart ikke ifølge dem og jeg skulle have ladet vær med det ifølge nogle mennesker.
?Det er ret sjovt, for jeg mindes faktisk ikke at have spurgt om deres mening og den rager mig i sidste ende ikke en skid.
?Det jeg bare ikke kan forstå er hvorfor fanden nogen har det behov for at skulle kritisere min krop endnu engang, for reelt set er det jo egentlig det vedkommende gør. Jeg tager det ikke som et kompliment når nogen skriver jeg så pænere ud før min BFO, jeg tager det som bodyshaming – en ny form for bodyshaming, det er stadig mine bryster de bodyshamer, men nu er det ikke længere de ikke-eksisterende bryster men de eksisterende bryster de bodyshamer.
Nu bliver jeg bodyshamed for at være fake – cause let’s face it, mine bryster er jo fake. Men jeg er glad for mine fake bryster og beslutningen om at gennemføre operationen – de her bryster passer helt fantastisk til min krop. Og ved du hvad? I det mindste står jeg ved mit indgreb, der er så mange der lyver om det de har fået lavet, men hvorfor? Hvorfor ikke bare sige “ja jeg var sgu utilfreds med det jeg havde før”.
??Og nu er det jo en naturlig bryststørrelse jeg har fået, selvom det er fake-bryster er det jo ikke op i det man vil kalde porno-størrelse. Målet var et naturligt look og det har jeg fået. Man skal lægge mærke til Josephine først – ikke mine bryster – og det ønske formåede min kirurg at opfylde til perfektion. 

Jeg ved godt jeg er en offentlig person i og med jeg deler meget af mit liv på de sociale medier og det medfølger selvfølgelig episoder som disse, men jeg ville sætte pris på at folk i fremtiden både mht. mig og alle andre mennesker i verden, lader vær med at kommenterer på min krop med mindre det er positivt. Jeres negative kommentarer kan i holde for jer selv, prøv for en gangs skyld at være glade på hinandens vegne.

Tak – og rigtig god weekend og beklager det sure opstød, men det her bodyshaming skal simpelthen stoppes omgående! Det giver ingen parter glæde i livet – hverken personen der bodyshamer eller den der bliver bodyshamed!! Derimod vil et kompliment give begge parter noget – tænk over det!