I maj skal jeg...

Kontaktet af Radio24Syv om at medvirke i et program

I sidste uge blev jeg kontaktet af Radio24Syv. De ville høre om jeg ville medvirke i et program om SFU’s kampagne #DuErGodNok hvor at SF, Alternativet og Socialdemokraterne vil have tydelig mærkning af retoucherede reklamer i Københavns Kommune.
Jeg blev kontaktet på baggrund af mit blogindlæg “How I feel about my weightgain” og min rolle i programmet ville være, at jeg sammen med en række andre unge fortæller om hvorfor jeg har svært ved at blive tilfreds med min krop og hvordan det påvirker mig. Spørgsmålene til mig ville tage udgangspunkt i en telefonsamtale, som jeg havde med dem i sidste uge hvor jeg blev stillet nogle spørgsmål og ligeledes handle om min holdning til dette foreslag.

I telefonsamtalen jeg havde med dem, blev jeg spurgt om min holdning til foreslaget. Jeg havde ikke hørt om kampagnen før Radio24Syv gjorde mig opmærksom på den, men jeg går 100% ind for at det bliver indført, jeg tror det vil hjælpe rigtig mange unge mennesker at vide at modellen der reklamerer for parfumen i butiksvinduet har fået glattet sin hud i photoshop og at hun måske i virkeligheden har appelsinhud og strækmærker, ligesom så mange andre. Dog tror jeg ikke helt det er nok, da jeg mener særligt Instagram har en større påvirkning på os unge end reklamerne på busserne i byerne fx har.
Vi føler hele tiden vi skal leve op til det perfekte vi får smidt i hovedet hver dag i offentligheden og på de sociale medier, men det værste er at det er de færreste der rent faktisk er så perfekte. Det er svært at leve op til noget der er falsk og så urealistisk. Vi kan sgu alle sammen se godt ud med en professionel fotograf og photoshopper.

I telefonsamtalen sagde journalisten at hun jo kunne høre jeg var utilfreds med min krop, både udfra det førnævnte indlæg, men også udfra mine svar på hendes spørgsmål. Hun stillede ligeledes spørgsmåltegn ved min blogs “tone”, hun synes nemlig den fremviste det meget perfekte liv. Jeg undrede mig lidt over hendes udtalelse….Jeg gav hende ret i at jeg blogger meget om mine rejser, men det er jo blandt andet også det bloggen står for. Dog synes jeg på ingen måde den kun fremviser det perfekte liv, jeg har flere gange skrevet om mit forhold til min krop ikke er så godt, at jeg havde en hård start på 2018 og hvad jeg gjorde for at komme over det, samt et indlæg der ligefrem har overskriften “mit liv er slet ikke så perfekt som det ser ud” og i selve min bio til bloggen står der at man på bloggen, kan følge min rejse til en sund og balanceret livsstil? Jeg synes bestemt ikke ikke mit liv fremstår perfekt, men der er ingen tvivl om at jeg sagtens kunne skrive mere om de mange ting, der går mig på, man har bare også en vis grænse ift. hvad man vil dele med offentligheden, i forvejen synes jeg at jeg deler rimelig meget ud af mit liv. Det er sindssygt svært at dele de emner, der går en rigtig meget på, det er sårbare emner og det er ikke altid ens indlæg bliver taget lige godt imod, nogle mennesker vælger ligefrem at kalde en for opmærksomhedskrævende, når man deler ud af noget sårbart til offentligheden. Man skal virkelig være stærk for at kunne dele en større mængde sårbare indlæg, specielt hvis man er en af de få der gør det og i den alder jeg har, er det de færreste der har den selvtillid og styrke.

Jeg blev i telefonsamtalen også spurgt ind til min brystoperation, om den har hjulpet på min selvtillid og svaret er ja, ja det har den helt bestemt. Men min brystoperation skyldes ikke dårlig selvtillid fra samfundet, altså som fx reklamer, mange modeller har jo små bryster. Min utilfredshed med mine bryster skyldes MIG, og særligt shopping. Jeg er en kjole og buksedragt pige uden lige og jeg kunne ofte ikke fylde tøj ud foroven, hvorimod det sad perfekt på den nedre del af min krop, det gav mig sindssygt dårlig selvtillid. Dette var bl.a. en af hovedårsagerne. Desuden følte jeg mig heller ikke særlig kvindelig, JEG synes nemlig det er flot at have kvindelige former.
Journalisten spurgte hvordan jeg så stadig kunne være utilfreds med min krop….svaret er, at jeg gerne vil have en mindre talje, fladere mave og mindre lår, det var jo ikke kun brysterne jeg var utilfreds med ift. min krop. Hun spurgte ligeledes om jeg kunne finde på at få foretaget noget andet kosmetisk og svaret er uden tvivl nej. Jeg vil aldrig få lavet noget jeg ved jeg kan lave om på selv på en naturlig måde. Det med resten af min krop kan jeg ændre på med kost og træning, eller jeg kan lærer at accepterer det som det er nu.

Efter telefonsamtalen begyndte jeg at tænke helt vildt over radioindslaget jeg skulle medvirke i. Jeg synes at der i telefonsamtalen havde været så meget fokus på min fremstilling af mig selv, bloggen og mine bryster at jeg pludselig ikke følte mig som den rette kandidat til at medvirke i programmet, fordi at JEG jo ikke har accepteret at jeg var god nok som jeg var ved at få foretaget en brystoperation, derfor synes jeg det var lidt ironisk at jeg skulle sidde og prædike om #DuErGodNok. Jeg er glad for min brystoperation, det er uden tvivl det bedste valg jeg nogensinde har taget i mit liv og jeg vil ikke have taget den glæde fra mig og jeg havde på fornemmelsen at jeg skulle sidde og forsvare mit valg om bryster i programmet.
Jeg valgte derfor at takke dem for muligheden, men at jeg ikke havde lyst til at deltage alligevel, grundet at jeg som sagt ikke følte jeg var den rette kandidat til en kampagne der ligefrem hedder #DuErGodNok når jeg har fået foretaget en brystoperation.

Jeg vil dog sige at jeg er glad for at jeg er en af dem, der står frem og fortæller mine bryster ikke er ægte – det synes jeg er vigtigt når man er en person der deler meget af sit liv og har mange der følger med. Jeg vil ikke have unge piger går rundt og tror at jeg har bryster der sidder helt perfekt fra naturens side af og at de så går rundt og bliver usikre på deres bryster fordi de ikke er lige så fyldige, eller hvad ved jeg, som mine er. Mine er fake u guys, det er derfor de sidder “perfekt”. Jeg synes generelt man burde stå ved hvis man har fået lavet noget, det er da okay at sige “ja jeg var utilfreds med det her, så jeg har fået det lavet”..

Det kunne have været fedt at medvirke i programmet og være med til at sætte fokus på kampagnen, men jeg er jo ikke den der ligefrem bryder med kropsidealet grundet min brystoperation, samt det faktum at jeg rent faktisk føler mig bedst tilpas i det mange forbinder med kropsidealet – altså en trænet krop, naturligstørrelse barm, god rund booty og lidt lav fedtprocent så ens abs fremstår. Det er ikke den krop jeg har selv – jeg ser bestemt ikke trænet ud eller har tydelige abs, men det er det jeg stræber efter. Og det er helt okay at det er det JEG synes er pænt og sådan JEG føler mig bedst tilpas, men det er ikke ensbetydende med at det er det rigtige for andre, det handler om at mærke efter – Hvornår føler DU dig tilpas?
Jeg ved – og det ved jeg fordi jeg efterhånden har haft mange kropstyper og spisevaner – at jeg er mest lykkelig ved en krop der bådes FØLES sund ved god kost og træning, samt SER sund ud ved godt kost og træning. Det er ikke alle der forbinder slanke veltrænede kroppe med sundhed, det er der at vi igen er forskellige og skal mærke efter. Det er DIT liv og DU bestemmer og du har DIN holdning.

5 kommentarer

  • Signe

    Jeg synes, at det er synd at du valgte at takke nej. Jeg forstår godt dine tanker omkring at få lavet bryster, men det virker som om, at du stadig er enormt utilfreds med resten af din krop. Hvornår er det “nok”? Det er jo problemet. Du synes ikke, at du har en trænet krop nu, men du er stadig ret perfekt i manges øjne. Du lever op til kropsidealet. Du er jo kropsidealet, særligt nu hvor du har fået lavet bryster. Du vil gerne have “en mindre talje, fladere mave og mindre lår”, men hvornår er det nok? Vil du en dag kigge på dig selv og tænke, at nu har du opnået den flade mave fx? Man bliver vel aldrig helt tilfreds, og det er det, der er det svære.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er et mega vigtigt emne, og super godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har på det sidste fået en del ud af at snakke med tætte venner omkring kropsidealet, særligt det at snakke med drengevenner synes jeg har hjulpet, for jeg tror tit det er det køn man tænder på der gør os usikre på vores kroppe – “synes han nu jeg ser god nok ud?”, “mon han synes jeg ser tyk ud i de her bukser”, “hvad nu hvis han synes min røv ser flad ud i den her kjole”, “mon han opdager jeg har appelsinhud og strækmærker” tror jeg ofte er tanker, der florerer rundt i unge pigers hoveder. Men som en god ven sagde til mig igår, så er det ikke det der tæller i sidste ende, en dreng der virkelig elsker dig, vil også elske dig om du så tager 10 kg på eller taber dig 10 kg, det er ikke din krop han tog dig for, det var dig han tog dig for. Jeg tror det er forskellige årsager der gør os usikre, men jeg tror særligt det er drenge der gør MIG usikre. Puuuuha hvor blev det lige pludslig sårbart at skrive om

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I indlægget “How I feel about my weightgain” som radio24syv bl.a. valgte at kontakte mig ud fra, skriver jeg også at jeg nok aldrig bliver helt tilfreds med min krop. Jeg lå en del lavere i fedtprocent i sommers og var langt mere trænet, men der var jeg heller ikke tilfreds, så jeg bliver nok aldrig helt tilfreds, men det er jo noget personligt jeg må arbejde med og sådan tror jeg vi er mange unge, der bliver nødt til at tænke idag.
    Vi er nødt til selv at arbejde på os selv, samfundet kan ikke gøre det for os. Vi skal stoppe med at sammenligne os selv med andre, for vi kan heller ikke bandlyse at lægge billeder på Instagram. Hvis man får dårligere selvtillid af at følge fitnessmodeller på Instagram, bør man unfollow dem og på den måde hjælpe sig selv, istedet for at “dyrke” det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt du kunne lide det

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I maj skal jeg...