2018 already sucks

Jeg har brygget lidt på et indlæg om mine nytårsfortsæt, men har ikke følt for at dele det med jer alligevel, i hvert fald ikke før jeg lige har forklaret nogle ting.
Grunden til jeg lige pludselig ikke ville dele det alligevel, er at jeg allerede føler det hele er gået i vasken. Jeg var sikker på at jeg ville tage 2018 med storm, at det ville blive mit år og det er bl.a. også lidt det jeg har skrevet i det indlæg om mine nytårsforsæt og jeg synes nu egentlig det var et ret godt indlæg, så det burde komme ud… Men når man lige siden klokken slog tolv og det blev 2018 har mødt modstand og er blevet mødt af ret bevægede øjeblikke som vil påvirke også den fremtidige del af 2018, så er det rimelig svært overbevise sig selv om hvor fed 2018 bliver og hvor meget det bare bliver ens ultimative år…..og når jeg ikke længere kan overbevise mig selv om at 2018 bliver mit år, hvordan skulle jeg så kunne overbevise andre om det, så jeg føler lidt mig nytårsforsæt indlæg bare er bullshit nu.

2016 og 2017 var nogle rigtig lorte år, jeg lod mig trampe på alt for mange gange, blev svigtet godt og grundigt af nogle der stod mig nært, mistede min bedste ven i en alt for tidlig hundealder midt i læseferien op til min tid som student, og koncentrerede mig for meget om de dårlige perioder i mit liv end om de gode, fordi jeg følte der var flere dårlige end der var gode. At 2018 nu også har udsigt til at blive et lorte år har virkelig taget pusten fra mig og det er svært for mig at komme op på hesten igen og leve op til nogle af mine nytårsforsæt, i hvert fald den med at tage verden med storm.

2018 startede faktisk dårligt på en korrupt restaurant i Venedig som gjorde vi først fik sprunget ind i det nye år kl. 1…Det er en lang historie, men tro mig i skal nok få den hele, for jeg er stadig pisse sur over episoden og skal nok få skovlen under dem!!
På vej hjem fra Københavns lufthavn, fortsatte uheldet – vores bil gik i stykker, men det er døde ting og intet i forhold til hvad 2018 bød på senere hen – og ja jeg ved godt det kun er d. 4 januar, men så forstår i ligesom min pointe med at 2018 ikke ligefrem er mit år.
D. 2 januar bliver jeg mødt af en så trist en nyhed at jeg endte med at græde fra kl. 14-15:00 om eftermiddagen til om aftenen hvor jeg forsøgte at lægge mig til at sove. Jeg er endnu ikke parat til at fortælle jer om det, jeg skal lige sluge den, bearbejde den og igennem nogle ting før jeg føler jeg måske kan skrive om hvad der sker og jeg har også brug for flere informationer.
Senere om eftermiddagen d. 2 januar bliver jeg mødt af endnu en trist nyhed. En lang kamp der til stor overraskelse valgte at fortsætte i 2018 for en de mest betydningsfulde mennesker i mit liv. Dette er aldrig noget jeg kommer til at fortælle om på bloggen, det bliver kun mellem familien, men det var bare lige endnu en lussing i 2018.
Natten til onsdag d. 3 januar bliver jeg syg og vælger at brække mig om natten nærmest udover hele min seng, mor hørte det dog (det var svært at undgå, lad mig sige det sådan) og kom mig til undsætning. Maven lever stadig sit eget liv, men jeg er i bedring og kan nu holde både tuc kiks og cola i maven.

Jeg tror det ender med at i får mit nytårsforsæt indlæg alligevel, men hav i mente at jeg føler noget af det er noget pis og papir på nuværende tidspunkt…..ak ja, de skide nytårsforsæt.
Godt nytår!…