Gode råd til når du skriver SRP

Ar og sår update halvanden uge efter min brystoperation

Nu er der cirka gået halvanden uge siden jeg fik foretaget min brystforstørrende operation. Brysterne er faldet lidt mere ned og det samme er hævelsen i forhold til sidst jeg delte et billede i den her støtte-bh som jeg skal gå med de næste 3 måneder. Jeg glæder mig dog til de falder mere ned og at hævelsen er forsvundet helt, så de falder lidt mere naturligt, men det tager 3 måneder og kan i nogle tilfælde tage helt op til 6 måneder, så jeg må bare vente tålmodigt før jeg kan se det endelige resultat.

Jeg har modtaget flere beskeder fra andre piger der er igennem samme forløb lige nu eller som overvejer det og det lyder som om at interessen for min “brystoperations-rejse” er rimelig stor – ikke forstået på den perverse måde, men nærmere fordi mange finder forløbet interessant, særligt dem der er i samme båd, dem der overvejer det og så selvfølgelig de nysgerrige, som er lige så velkomne til at læse med på denne rejse som alle andre?

Jeg har selv haft stor glæde af at følge piger på instagram, der har oprettede private instagrams decideret til deres brystoperation, så andre kan følge med i deres rejse. Jeg har ikke selv lyst til at dele så meget ud af min brystoperation, da de piger decideret deler billeder af deres bare bryster – hvilket har været kanon fedt at se for sådan en som mig, da jeg ikke anede hvor misdannede bryster så ud i starten efter en operation før jeg så de billeder de delte, hvilket har gjort jeg er meget mindre skræmt over mit nuværende resultat – men jeg vil bare aldrig selv dele sådan nogle bare billeder af mine bryster, jeg beholder altså bh’en på, men det er fedt at følge dem når jeg selv er i samme båd.
Men få nu ikke jeres håb op drenge – de accepterer kun følge-anmodninger fra piger og man skal ofte sende dem en privatbesked for at de godkender en som følger for at der ikke er en masse perverse stoddere der lige pludselig creeper rundt i deres profil?

Jeg vil dog gerne dele billeder af mine sår/ar her en halvanden uges tid efter jeg blev opereret. Selv synes jeg de er super fine og jeg er imponeret over de kan få et implantat ind af det lille hul. Min mor som arbejder som lægesekretær sagde da hun så der hvor de havde syet mig, at det er syet med indvendige tråde, så arret bliver så pænt som muligt – mega nice – det sætter jeg pris på Jesper har gjort, haha.
Imorgen skal jeg ind til Nygart (som btw har skiftet navn til AK Nygart) og have taget stingene – det glæder jeg mig til?

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode råd til når du skriver SRP