Mission smalltalk

Noget jeg bliver mindet om HVER GANG jeg besøger USA, er amerikanernes venlighed og evne til at smalltalk.

De fleste, der har besøgt USA ved at amerikanerne altid spørg fx “Hey how are you today?” hvis du for eksempel bare står foran kassedamen i et supermarked og skal til at betale, også selvom i overhovedet ikke kender hinanden. 9/10 gange forventer de et svar, så de spørg ikke bare fordi det er en sætning, der ligger i dem, de spørg fordi de vil “vide” det, dog ligger sætningen selvfølgelig også til deres “natur”. fordi de har sagt den sætning til fremmede i sikkert flere hundrede år. Men mest af alt vil jeg mene det er fordi de er friendly og rent faktisk gerne vil høre lidt om dig og dit liv. De ved godt de for det meste får et overfladisk svar tilbage – at de, de fleste gange ikke får hele din livshistorie eller høre om din dag i detaljer, men det er heller ikke pointen med hvorfor de spørg. De er bare venlige. Det er jo rart når man sådan bliver spurgt ind til og det er da sjovt lige at få lidt at vide om et helt fremmed menneske. Det synes jeg i hvert fald og jeg tror faktisk at “how are you?” er grunden til amerikanerne er så sociale og har nemt ved at skabe relationer, for det føler jeg virkelig de har.

Jeg kom især til at tænke på den her måde de spørg ind til dig på selvom du er helt fremmed, da jeg igår stod og skulle til at betale i Trader Joe’s (et supermarked). Det var en pige, måske lige et par år yngre end jeg som stod ved kassen. Det første hun spørg mig er hvordan jeg har det (den berømte amerikanersætning), bagefter spørg hun om jeg fandt alt hvad jeg skulle bruge, efterfølgende roser hun mit hårbånd og til sidst spørg hun om jeg har nogle spændende planer for weekenden.
Den sidste sætning fik mit til at virke som en dansker med stort D, for jeg var ikke vant til den sætning, selvom det egentlig er en næsten lige så normal sætning som “how are you”. Jeg blev sådan helt paff og stod først og kiggede på hende og tænkte, hvorfor spørg hun om det, har jeg mødt hende før? indtil jeg til sidst svarede hende og tænkte, nååå ja, amerikaner venligheden, hun laver jo bare smalltalking med mig.
Det føltes så mega rart at hun spurgte ind til mig og især at det var lidt mere end “bare” “how are you” og jeg ville ønske mit dansker-mindset ikke havde overtænkt det så meget, så jeg også havde spurgt ind til hendes planer for weekenden.

Jeg fortalte Aniko om det. (Hvis jeg ikke har fortalt det, så bor jeg hos en dansk/amerikansk familie. Jakob som er Aniko’s mand er mine forældres ven fra de var unge. Jeg boede også hos dem for 4 år siden i 4 måneder). Anyways, jeg fortalte Aniko om det og hvor rart det føltes, men også underligt fordi man som dansker ikke altid ved hvordan man skal svare, fordi det på ingen måde at noget vi gør i Danmark. Hvis kassedamen i Netto spurgte “hej hvordan har du det idag” eller “hvordan går det” ville man kigge sygt underligt og tænke “hvorfor fanden spørg du, det rager da ikke dig”. Altså uden pis, så tror jeg virkelig det er sådan rigtig mange danskere ville tænke hvis man begyndte på det i Danmark. Jeg tror dog også der ville være nogen som ville tænke “ej hvor dejligt at du spørg ind til mig”.
Aniko har været i Danmark maaaange gange, så jeg tror godt hun kunne se danskernes reaktion for sig. hvis man begyndte på det”. Jeg fortalte også Jakob om det og om hvordan jeg mente danskerne ville reagere hvis man begyndte på amerikaner-mentaliteten i Danmark og han grinte og var sådan, ja det er fuldstændig rigtigt at mange nok ville reagere sådan.

 

MEN VED I HVAD! Jeg begynder på at bruge amerikaner-venligheden overfor danskere så snart jeg rammer Danmark igen, for jeg tror virkelig rigtig mange vil kunne lide det, de skal bare vænne sig til det. Det gør altså virkelig noget ved en. Det er som om det udløser nogle endorfiner og gør dig glad at spørg ind til fuldstændig fremmede med smalltalk og omvendt gør det dig også glad at være den, der bliver spurgt ind til.

Du kan bare se hvor glad jeg blev af den lille smalltalk samtale jeg havde med den ældre mand jeg sad ved siden af i gaten i lufthavnen i Danmark (læs indlæg her).
Jeg er 100% sikker på at jeg vil få nogen mærkelige blikke i den første lange periode jeg begynder på det, og nogle vil sikkert endda svare “hvorfor spørg du, kender vi hinanden?” eller noget i den stil. Men så snart man har gjort det i en længere periode og det måske begynder at smitte af og flere begynder på det, tror jeg ikke det vil være så mærkeligt længere. Det kan dog måske tage flere år før det sker, men det kan også være mange tager imod det med et åbent mindset, så man måske allerede kan mærke en forskel efter nogle måneder. Hvem ved.

Hvis du har mod på det, så opfordrer jeg dig virkelig til at gøre det samme. Smalltalk med fremmede, du dør jo ikke af det og jeg tror faktisk endda det vil hjælpe dig i fremtiden. F.eks. hvis du er i et selskab eller til et event hvor du absolut ingen kender, så vil du have værktøjerne til at falde i snak med andre fremmede mennesker, fordi du har praktiseret amerikaner mentaliteten.

Jeg håber flere vil være med på min mission så vi kan starte en revolution og blive et endnu gladere folkefærd, haha. Jeg tænker min smalltalk mission ligefrem kan gå under min #SpreadTheKindness mission, for det er lidt af det samme. (Du kan læse om #SpreadTheKindness lige HER).

 

GET OUT THERE AND SMALLTALK & #SPREADTHEKINDNESS