Interior inspo #1

Min dag i mad på min diæt

I dag er min sidste dag på min diæt efter 4 uger på et skræddersyet kost -og træningsprogram udarbejdet af Valentina Lequeux.
Jeg spurgte igår i en meningsmåling på Instagram om der er stemning for at jeg viser alt hvad jeg spiser i løbet af en dag på min story på Instagram og det ville flertallet gerne se, men i løbet af idag hvor jeg har delt mine måltider kom jeg til at tænke på at det måske ville være endnu mere interessant for jer at få lidt detaljer af vide om min mad, specielt fordi jeg ikke spiser 100% efter kostplanen Valentina har givet mig, men istedet selv har lavet lidt ændringer i den. Det er bare lidt svært at skrive alle detaljerne i en story, så et blogindlæg var på sin plads.

Inden jeg går igang med at fortælle om mine kost, skal vi lige have lidt detaljer på plads.
Jeg spiser lowcarb 5/7 dage og high carb 2/7 dage. Dagen idag er en lowcarb dag.
Jeg spiser det samme en hel uge (med ændringer på de to highcarb dage, da der skal en del mindre fedt og mange flere kulhydrater ind på de dage).
Min kostplan ændrer sig hver uge, sådan så at jeg spiser det samme i uge 1 (bortset fra på de to highcarb dage), uge 2 spiser jeg så en anden kost i en hel uge (bortset fra på de to highcarb dage), uge 3 spiser jeg fuldstændig det samme som i uge 1 og i uge 4 spiser jeg fuldstændig det samme som jeg gjorde i uge 2.

Morgenmad

Rigtig skulle min morgenmad se sådan her ud:
227g æggehvider
37g havregryn
100g spinat

men da jeg ikke kan få hverken æggehvider eller spinat ned mere fordi jeg bare har fået nok af det og da jeg ikke er den største fan af havregryn når det ikke er havregrød kogt på mindst minimælk, har jeg ændret i det så min morgenmad nu ser således ud:
100g protein pære og banan skyr
50g all bran cereal
70g skummet mælk (jeg kan ikke spise mine cereal uden mælk, men jeg gider heller ikke bruge for mange kalorier på “drikke-kalorier”, derfor bruger jeg minimalt med mælk, sådan så de kun lige er blevet lidt våde).

Snack efter træning

Rigtigt skulle min snack efter træning se sådan her ud:
30g proteinpulver
57g all bran cereal

Men da jeg hellere vil have en banan til min proteinshake har jeg valgt at erstatte all bran cereal med en banan og rykke mine all bran cereal op til min morgenmad, så jeg indtager dem tidligere på dagen og bare helt har fjernet havregrynene, men beholdt all bran cereal bare på et andet tidspunkt, hvis det giver mening, haha?

Frokost

Rigtigt skulle min frokost se således ud:
74g laks
1/2 banan
100g agurk
30g valnødder

Men jeg har ændret den så den ser sådan her ud:
100g laks (da det er det en laksfilet vejer når du køber den og jeg har plads i mit “regnskab” til lidt ekstra laks).
100g agurk
30g valnødder

Det jeg har gjort er at jeg har fjernet den halve banan og gjort den til en del af min snack efter træning, men da en halv banan ikke er nok til mig (jeg elsker bananer), har jeg ændret det til en hel banan, hvilket går op i “regnskabet” da jeg har fjernet havregrynene fra morgenmaden fuldstændig.

Aftensmad

Rigtigt skulle min aftensmad se således ud:
150g kylling
100g asparges
25g mandler

Det eneste jeg har ændret er at jeg tilføjer 10g remoulade jeg kan dyppe min kylling i, fordi jeg er pisse træt af kylling, haha og så glider det lidt nemmere ned.

Mit træningsprogram i dag 

Jeg træner 5 gange om ugen og har kørt det samme program i 4 uger, bare med forskellige øvelser de forskellige dage. Min femte træning i ugen, som er den jeg har trænet idag ser således ud:
DB front raises – 4 sets to failure
Cable reverse flies – 4 sets to failure
DB curls – 4 sets to failure
Tricep extensions – 4 sets to failure
Hyper extensions – 4 sets to failure
Plank – 4 sets of 60 seconds
Lying leg lifts – 4 sets to failure
Mountain climbers – 4 sets of 30 seconds

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Interior inspo #1