“Tolerance” findes ikke i ordbogen anno 2019, men det gør “ego”

Det her indlæg kan nok godt betegnes som et surt opstød, for det går mig oprigtigt på det her.

Vi lever I en tid hvor respekt og tolerance ikke længere er at finde, det er i hvert fald sjældent jeg støder på det.
Vi lever I en egoistisk tid, en tid hvor egoet fylder. Der er ikke plads til andre end ens eget ego. Det hele handler om mig, mig, mig, mig mig. Det er et selvisk samfund vi efterhånden har bygget op.
Jeg er hård, negativ og virkelig generaliserende lige nu – jeg skal nok komme med lidt positivt til sidst. Men først vil jeg fortælle de episoder jeg har oplevet, der får mig til at have den her ret markante holdning.

Jeg har længe følt at vi mennesker er ret respektløse og besidder absolut ingen tolerance overfor hinanden, men jeg har også bare måtte erkende at tiderne ændrer sig. Den respekt, høflighed, tolerance, hjælpsomhed og imødekommenhed som man oplevede for bare 5o år siden, eksisterer bare ikke på samme måde mere.
Vi lever i et samfund hvor vi alle sammen har så travlt at vi bruger ordet “stress” mere end at vi bruger ordet “du” (det er helt bevidst at jeg bruger ordet “du” som eksempel – tænk gerne lige over dén). Men det er vores egen skyld, for der er kun én hoved-synder, der kan forklare forskellen på vores stressniveau fra dengang og til nu og det er mobilen – med bi-syndere som internettet, sociale medier og computer. Har du overvejet hvor meget disse ting optager din tid i løbet af dagen. For 50 år siden havde man ikke et behov for at tage lækre outfits på og skyde billeder til sin Instagram, tage ud flere gange om ugen for at lave en story om at man er ude og spise brunch med sin veninde så alle andre kan følge med i hvor mega nice ens liv er, eller behovet for at tjekke facebook og se hvilken kage Ulla nu har bagt og skal prale med, osv, osv. Det at vi har behovet for at dele vores liv hele tiden samt hele tiden holde os opdateres om andres, er fucking stressende og mega afhængighedsskabene. Mobilen er vores sut og den gør os fucking uproduktive.
Samtidig gør den os utrolig egocentrerede og ensomme. Mange har glemt hvordan man opfører sig så snart man kigger op fra sin skærm. Folk ved simpelthen ikke hvordan de skal begå sig i det virkelig samfund. De har glemt venlighed, manerer, respekten og tolerancen overfor andre mennesker. De har glemt at der også eksisterer andre end dem.. – og folk er sure fordi man ofte er sur når man stresset.

F.eks. sad jeg I søndags på en cafe og spiste aftensmad med min mor inde i indre by. Lige pludselig hører vi en WOLT mand, der kommer cyklende som bare råber “MOVE, MOVE, MOVEEEE” til et ældre ægtepar, der gik på gaden. Manden sprang til siden og kvinden løb forvirret rundt som en halshugget høne samtidig med at hun forsøgte at krølle sig sammen som en skildpadde og gemte sit hovede i sine hænder. Altså hvad fanden er meningen?! Den store idiot til cyklisten kunne sagtens komme forbi det ældrepar selvom de gik på vejen, og desuden var fortovet så smalt at der dårligt nok kunne gå bare én person og gaden var ensrettet og overhovedet ikke trafikeret. Det var en af de der små veje i indre by inde omkring Sværtegade.

Imorges da jeg cykler flipper en taxichauffør ud på en cyklist og råber og dytter som en sindssyg og bliver ved med at sidde og hidse sig op inde i bilen selvom cyklisten for længst var cyklet videre. Cyklisten havde absolut intet gjort og det siger jeg ikke bare fordi jeg selv er cyklist og synes bilister er idioter, for jeg er indimellem selv bilist i Kbh og har oplevet hvor ligeglade og udødelige cyklister mener de er.

Senere idag da jeg skulle låse min cykle op kommer et indisk par hen til mig for at spørge hvor det er man kan hoppe på hop-on-hop-off-bussen. Jeg stod på det tidspunkt på Vesterbro, et sted jeg normalt aldrig er, og måtte erkendte at jeg virkelig ikke vidste det og derfor ikke kunne hjælpe dem, hvilket jeg pænt forklarede dem og de blev simpelthen så sure på mig over at jeg ikke vidste det og kunne hjælpe dem. Altså hvad fanden?! Jeg gjorde et ihærdigt forsøg og forsøgte at finde ud af det på min mobil og det var takken jeg fik..amen altså.

For et par uger siden var jeg på arbejde og vores toilet var ude af drift, hvilket en tysk dame blev så umådelig sur over. Hun blev så rasende på mig over at toilettet var i stykker og bebrejdede mig nærmest for at jeg ikke havde magiske kræfter, der lige kunne fikse toilettet. Altså nu holder det!

Det er sådanne historier og situationer jeg efterhånden har oplevet så mange af at jeg fuldstændig har givet op på menneskeheden, samtidig med at den almindelige venlighed overfor hinanden og et smil på læben er fuldstændig ikke-eksisterende når man befærdes ude. Folk går i deres egen deprimerende lille verden og ser så skide sure ud.

Og igen, jeg ved godt at jeg generaliserer enormt lige nu. Der findes stadig mennesker, der faktisk gør det okay og husker at de ikke er de eneste på cykelstien, de eneste på fortorvet, de eneste i køen i Netto og som smiler og er venlige og lige husker den der næstekærlighed og hensynsfuldhed overfor hinanden.
Jeg bliver f.eks. glad hver gang en kunde joker med mig i butikken, en gående på fortorvet tilbyder at holde porten for mig når jeg skal ud med min cykel (det er en ret stor kamp med den port og cykel) eller hvis jeg får et lille smil med på vejen når jeg enten kommer ind i en butik eller holder en intens øjenkontakt med en på fortorvet, der går imod mig (det er ret sjovt og intimiderende, prøv det, haha).

Anyway, min rant er ovre og jeg håber i forstår min pointe.

 

Og btw, så er det her ikke en hetz som folk, der rent faktisk har stress. Stress rammer mange og det skal tages alvorligt og det skal ikke forståes som at det skyldes mobilen. Jeg er klar over at stress kan komme af så mange andre ting, arbejde, studie, familiesituation, osv. Det er mere udtrykket “åh jeg er så stresset” og den travlhed vi føler vi har, som jeg “hater” lidt på, da dette ofte er selvforskyldt og mere bare handler om at sige nej og tænke over hvordan man bruger sin tid. Og jeg er ikke hellig eller uskyldig. Jeg bruger selv ordet stresset som et udtryk for at jeg har travlt, selvom det (læs: følelsen af at have tralvt) i virkeligheden skyldes dårlig disponering over tid og for meget tid på mobilen. 

 

Smil lige så meget om jeg gør på det her billede over at min hat er ved at flyve af og jeg i virkeligheden er pisse indrebrændt på vinden, der aldrig lægger sig her i Danmark…… hvilket er ret komisk, for det er jo bare noget man er nødt til at leve med når man er bosiddende i Danmark😂 Man kan hisse sig op over alt, men man får sjældent noget ud af det. Og lad det blive de sidste ord her fra.

Jeg håber ikke det var alt for forvirrende. Det bliver det nogle gange når jeg får sådan en tanke-rant😂