Verdens bedste creme til tør vinterhud

30 days without sugar

I december skrev jeg SRP om fedme i USA hvor jeg bl.a. analyserede dokumentaren “Fed Up” (kan findes på Netflix), som koncentrerer sig meget om hele fødevareindustrien og den mængde sukker de i “al hemmelighed” propper i diverse produkter som vi tror er sunde – også light produkter som mange tror er sundere alternativer…
Jeg var chokeret og det fik mig i en periode til at tænke mere over hvad jeg egentlig proppede i munden, men det fik mig aldrig til at droppe sukker helt og efterfølgende er jeg blevet rigtig glad for sukker igen – dog prøvede jeg en enkelt gang med en kold tyrker, men det forsøg var en fiasko, because let’s face it – jeg er afhængig af sukker – det er vi alle stort set. Jeg træner 5-6 dage om ugen og jeg forsøger at spise sundt men jeg lader mig også spise usundt i løbet af ugen og i weekenderne hvis jeg føler for det.

Men lørdags ændrede min holdning til sukker til fuldstændig efter jeg så en video på facebook omkring hvad sukker gør ved os, og hvad der ville ske med kroppens udseende og helbred hvis man faktisk droppede sukker helt. Måske var videoens pædagogiske tegninger og talemåde grunden til at den fangede mig så meget som den gjorde?

Jeg tror ikke på at cutte sukker og junk fuldstændig fra kosten er en god måde at skabe sig en ny og sundere livsstil på, da jeg mener man kører surt i det når man forbyder sig selv visse fødevarer og til sidst ender med at falde i. Hvilket gør man bliver frustreret over hvilken fiasko man er (trust me, jeg har efterhånden været i den situation nogen gange). Men efter jeg så flere forskellige videoklip og dokumentarer på Youtube omkring lige præcis sukker og hvilken (dårlig) effekt det har på os, og en video om en mand, der havde fjernet sukker fuldstændig fra sin kost i 30 dage, blev jeg inspireret til selv at prøve (jeg har lagt alle de små videoer ind i dette indlæg foroven).
Jeg lover ikke jeg kan klare det, jeg har som sagt prøvet før hvor det overhovedet ikke lykkedes mig, men jeg vil gøre et forsøg og i den grad kæmpe for det, netop fordi jeg gerne vil passe på min krop – den skal leve mange år endnu, men også fordi jeg gerne vil se hvilken effekt nul sukker kan have på min krop, både på det indre og det ydre.
Jeg skal på skiferie om 2 uger og der plejer at ryge en masse søde sager, desserter og varm kakao ned – men i år vil jeg forsøge at undgå det, selvom det virkelig bliver noget af en udfordring.
I må ikke blive skuffede hvis jeg ikke klare den, for jeg ved endnu ikke om jeg har disciplinen til det (jeg er flødeskumskage-afhængig), men jeg vil holde jer opdateret omkring hele forløbet og ikke lyve om hvis jeg er faldet i.

Jeg starter i dag og jeg kører til og med d. 27 april. Det skal lige siges at jeg ikke dropper naturligt sukker, jeg har stadig tænkt mig at spise frugt og andre fødevarer med et naturligt indhold af sukker, det er alle fødevarer med tilsat sukker som jeg vil prøve at dropper fuldstændig.

Undervejs i forløbet vil jeg også skrive om fødevarer med skjult indhold af sukker, nogle fødevarer overrasker sikkert fordi jeg troede det var sundt. Jeg er sikker på at der er flere fødevarer med skjult tilsat sukker end man lige går og tror.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste creme til tør vinterhud