“Bannerlavning” + en snak om for høje forventinger & hvorfor ordet “karakter” er forbudt imorgen

En lille sen aftentalk her til aften.

I dag har 5 andre piger og jeg lavet bannere til vores studentervogn på torsdag, det var skide hyggeligt trods at vi var utilfredse med at solen brændte liiiige lovlig meget mens man sad der og arbejdede.

Min veninde Smilla nævner på et tidspunkt under “arbejdet” at hun er “bange” for at have for høje forventninger til studenterugen eller studenterkørslen eller noget i den retning. Jeg blev virkelig lettet over hun sagde det og at hun bragte emnet på banen, for jeg er selv bange for at mine forventninger til den her uge er for høje. Det var så dejligt jeg ikke var den eneste som var “bekymret” for det.
Jeg er ofte den type der har alt for høje forventninger til rigtig mange ting og ender med at blive skuffet, og jeg synes måske det er lidt forkert af mig altid at have så høje forventninger.
Jeg tror grunden til at forventningerne for måske ret mange kommende studenter lige nu er så høje til den her uge, er fordi studenterugen er så hyped, det er den uge vi har hørt om lige siden vi startede i 1.g, og som alle siger er det fedeste, der nogensinde er sket i deres liv – udtalelser som disse skaber jo helt klart høje forventninger hos os kommende studenter. Måske er det for hyped eller måske er det faktisk så fedt som alle går og siger – det må tiden vise, men det var i hvert fald dejligt jeg ikke var den eneste som var bange for, at jeg havde for høje forventninger til ugen.

I morgen bliver jeg jo student og jeg har faktisk fuldstændig bandlyst ordet “karakter”. Jeg gider UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER blive spurgt om “hvad fik du så?” når jeg kommer ud og får huen på hovedet.
Hele min gymnasietid har været præget af sætninger om karakterer og jeg er fandens meget imod både karakterer og vores uddannelsessystem i Danmark.
Mit aller mest lykkeligste øjeblik i min gymnasietid – øjeblikket hvor jeg får huen på – skal ikke ødelægges af karakterræset igen. Jeg magter det ikke.
Jeg kommer ALDRIG til at skrive min sidste karakter jeg fik ind i huen om det så er 12 kommer det ikke til at ske, og/eller heller ikke snittet som nogle mener er “tradition” at man gør, for jeg gider ærligtalt ikke finde huen frem om 20 år huske tilbage på min gymnasietid og tænke “nå ja jeg var et solidt 7-tal eller 4-tal eller whatever dengang”, jeg gider ikke tænke på at nå ja det var den gang hvor alt gik op i karakterer og ingen tænkte på personen bag det forpulede tal, man altid fik kylet i hovedet uanset hvad man foretog sig.

I morgen er jeg student, thank god! Fuck hvor jeg glæder mig! Det er fandme party tid! Jeg er friiiiii!