Translokation + en stor tak

Igår var translokation og dermed den endelige afslutning på 3 helt utrolige år – både på den gode og dårlige front.
Jeg har lige siden slutningen af 1.g glædet mig til den dag jeg var færdig, men til min store overraskelse blev jeg ret bevæget da man sad der og hørte taler, musikalske indslag, uddeling af legater og så sig rundt omkring og så de mennesker man har været omgivet af 5 dage om ugen de sidste 3 år. Jeg græd ikke på sidste skoledag, der var jeg bare glad og glædede mig til at jeg fik huen på, det samme var jeg også dagen jeg fik huen på. Det var da studenterkørslen var slut, gallafesten var igang og her da vi sad til translokationen at sandheden virkelig gik op for mig – jeg ser måske kun en lille brøkdel af de her mennesker igen og det gav virkelig tårer i øjnene, jeg var nu alligevel ikke helt klar til at sige farvel.
Jeg sidder med blandede følelser i kroppen nu. Jeg er både lettet over at jeg klarede den, men også ked af jeg ikke længere skal ses med mange af disse mennesker til hverdag, og bange for hvad mit liv nu bringer. Hvad fanden skal jeg nu i mit liv? Gymnasiet var forfærdeligt med karakterer, det var et ræs uden lige, så hvad fanden skal jeg nu hvor min identitet ikke længere er et gennemsnitligt 4-tal og 7-tal?……Hvad er jeg så nu?

Men jeg vil rigtig gerne takke alle der har været med mig den her uge. Det har været den bedste uge i hele mit liv. Tak til dem der kom op på skolen i mandags og så mig få huen på og fejre det, det gælder både familie – mormor og morfar, moster & onkel, fætre og kusine, veninder/venner og bonusfamilie – altså min bonusfarmor i form af min kusine/fætres farmor og min kærestes farmor og farfar. Jeg er simpelthen omgivet af så mange gode mennesker her i livet og det glemmer jeg måske nogle gange.
Tak til min mor og far som jeg har kørt rimelig træt med alt det ugen har bragt for mig, det er sgu ikke kun hårdt for studenten, det er også hårdt for forældrene i studenterugen. Jeg er glad for i overlevede mor og far, specielt de gange hvor mine tømmermænd satte sig lidt på morgenhumøret??? Og undskyld Olivier at du måtte bruge flere timer af din fødselsdag på skadestuen, fordi jeg havde smadret min hæl i byen om tirsdagen…ups. Note to myself; lad vær med at tage dine sko af i byen, du ved aldrig hvad du kan træde i….

Tak til mine klassekammerater, jeg vil savne jer!?? Jeg håber vi finder ud af at ses i fremtiden!