Hvad gør protein supplementer egentlig ved kroppen og er de nødvendige? (part 4)

Hvad gør protein supplementer egentlig ved kroppen og er de nødvendige? (part 5)

Du kan læse part 1 lige her, part 2 lige her, part 3 lige her og part 4 lige her

Hvad er min holdning til protein supplementer? Er de skadelige og bør man droppe dem?
Umiddelbart synes jeg ikke der er nok dokumentation for at de decideret skader, med mindre man indtager dem med meget syre og sukker, som f.eks. går ind og påvirker mundens “flora” – altså huller i tænderne og tandkødet. Jeg må dog indrømme jeg har oplevet mere ømt tandkød eller decideret tandkødsbetændelse, i perioder hvor jeg har indtaget mange proteinshakes og jeg er faktisk altid oppustet efter jeg har indtaget min(e) proteinshakes. Men indtager man de proteinshakes jeg har nævnt i indlægget som er gode, vil jeg ikke mene man skal frygte noget i forhold til de “seriøse” bivirkninger, set ud fra hvad jeg har læst og undersøgt i hvert fald. Men husk nu at det ikke kun handler om shakes, i bør også undersøge proteinbarer, muffins, cookies, pandekagemix osv. osv. og bruge de huskeregler og tommelfingerregler som jeg har givet jer i indlæggene part 1, 2, 3 og 4.
Ligeledes vil jeg ikke mene man har brug for proteinsupplementer med mindre man træner intenst og mange dage om ugen. Træner du 2-3 gange om ugen og intensiteten er let til moderat, kan jeg ikke se nogen grund til at øge proteinindtaget og decideret investerer i protein supplementer.
Alt i alt ser jeg stadig protein supplementer som en god ting, så længe man har undersøgt hvad der egentlig er i, specielt hvis man har en travl dag og ikke kan “nå” at spise sig til et højt proteinindtag hvis det er det man ønsker. En shake er fantastisk til hvis man er på farten og lige skal have proteinindtaget op på det man “plejer”, men jeg må nok erkende at jeg er nået til det punkt, hvor jeg går mere op i det “naturlige” fremfor noget som er fremstillet kemisk i et laboratorie. Jeg vil hellere spise det mere torsk eller æg i min hverdag end jeg vil indtage en shake, da jeg tror på – og går ind for, at det er langt sundere for kroppen at fylde den med naturlige fødevarer – men sådan har jeg jo tydeligvis ikke altid haft det, når jeg har investeret min SU i protein supplementer de sidste 4 år. Men hvad kan jeg sige..jeg har nok bare undersøgt mig selv til nogle andre holdninger nu.

Hvad vil jeg selv? Fortsætte med at indtage protein supplementer eller få min protein fra den rigtige kost?
Jeg elsker jo at eksperimentere med min krop, fx lavede jeg i foråret et nul-sukker-forsøg for at se hvordan min krop ville reagere hvis jeg ikke spiste sukker i en længere periode.
I 4 år har jeg nærmest dagligt indtaget en proteinshake og nogle gange 3 på en dag. Jeg har en lille idé om at mine til tider rimelig urene hud skyldes mit indtag af proteinshakes. Desuden vil jeg gerne se om jeg er lige så oppustet når ikke jeg tager protein supplementer, for jeg er til tider meget oppustet efter træning og indtagelse af en shake.
Men det jeg glæder mig aller mest til at undersøge er om jeg kan opnå samme resultater muskelmassemæssigt uden mine protein supplementer. Jeg skal selvfølgelig være mere opmærksom på at spise proteinrige fødevarer i dagligdagen, da jeg ikke længere kan erstatte proteinrige fødevarer med min shake. Jeg udelukker dog ikke at jeg på dage hvor jeg virkelig er på farten, må ty til en shake for at få proteinindtaget op på det jeg plejer at indtage og jeg ved endnu ikke om jeg vil droppe min BCAA shake under træning – i første omgang dropper jeg den dog.
En ting jeg dog ikke vil droppe er whey protein pulver hvis jeg laver smoothies. Jeg synes det er fantastisk til at søde smoothien, så man holder sig fra at putte sukker og vaniljepulver i og desuden gør den smoothien mere proteinrig ift. en smoothie ellers ofte mest er rig på kulhydrater – men igen, husk at kig hvad proteinpulveret rent faktisk er lavet på, folkens.

Nu hvor mine shakes erstattes af rigtig mad, er det også en oplagt chance for at få 600g grøntsager om dagen, på nuværende tidspunkt tror jeg ærligt kun at jeg spiser 100g (frugter tæller ikke med i de 600g grønt man skal have). Det er desuden også en oplagt mulighed for at tilføje flere fibre i min kost, for fibre finder du sgu næppe i proteinshakes, det må I ikke bilde jer ind.
Pengemæssigt kommer jeg ikke til at spare bare fordi jeg ikke længere investerer dem i protein supplementer, da de istedet vil blive brugt på kød, friske grøntsager og frisk fisk, men jeg tror næsten det løber op i det samme, i og med det ikke er hvert et måltid jeg lever af en mere specialiseret kost end min familie. Jeg vil for det meste spise hvad vi får serveret til aftensmad her i huset – mutter er rimelig god til altid at sørge for godt med proteiner i aftensmåltidet, og til morgenmad har vi stort set altid skyr her i huset. Det er nok mest frokosten jeg vil skulle bruge mine penge på nu i stedet for protein supplemtener, men da det kun er frokosten tror jeg ikke det vil give mig de store ekstraudgifter i forhold til hvad jeg plejer at bruge på min “livsstil”.

Kilder: http://www.fitnessliv.dk/sundhed/ernaering/protein/bivirkninger/. https://www.dr.dk/levnu/fritid/proteinpulver-kan-give-bivirkninger. https://da.wikipedia.org/wiki/Leucin. https://da.wikipedia.org/wiki/Isoleucin. https://da.wikipedia.org/wiki/Lecitin. https://da.wikipedia.org/wiki/Inulin. https://diabetes.dk/diabetes-2/mad/mad-i-hverdagen/raavarer/soedestoffer.aspx. https://www.myprotein.dk/thezone/kosttilskud/proteinpulver-og-bivirkninger-kan-det-vaere-farligt/. http://livsstil.tv2.dk/2015-03-22-laege-det-skal-du-vide-om-kunstige-soedemidler.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad gør protein supplementer egentlig ved kroppen og er de nødvendige? (part 4)