Jeg har taget på…og det er bestemt ikke i muskelmasse

Nu er det sgu tid til at være ærlig.
Vi fremstiller hele tiden det vi synes virker som det perfekte, vi fortæller aldrig om det mindre perfekte der sker i vores liv. Og det er da klart – jeg vil da også langt hellere skrive om hvordan jeg bare gir den mere og mere gas i træningscenteret for hver træning der går, fremfor hvor mange Marabouplader jeg lige har kværnet på en weekend, men det sgu bare ikke helt sandheden i mit liv pt.

Jeg får ikke trænet 5 gange om ugen som jeg plejer, jeg får ikke spist sundt alle ugens dage og giver mig selv lov til at hygge mig lidt hvis jeg skal noget med familien eller vennerne. Lige nu træner jeg måske højest 2-3 gangen om ugen eller slet ikke og jeg spiser nok nærmere usundt alle ugens dage og sundt når jeg lige en enkelt dag får et flip om hvor tarvelig jeg er ved min krop og sådan har det været lige siden studenterugen – vi snakker 3,5 måned cirka! Det er det længste jeg har været ude af balance med træning og sund kost i 4 år!

Det er deprimerende og jeg er sur på mig selv over det – jeg er decideret skuffet over mig selv. Jeg kan ikke forklare hvorfor det er blevet sådan her, men mit bedste bud er mangel på rutiner. Jeg mangler at skulle planlægge min træning rundt om mine faste “pligter” altså fx gymnasietimerne, dengang jeg var gymnasieelev. Jeg har brug for ikke at være hjemme hele dagen, de dage hvor jeg ikke skal på arbejde, fordi hvis jeg er hjemme, så går jeg og små-snacker hele dagen eller bliver lækkersulten mens jeg ser Netflix.

Jeg synes det er frustrerende at skulle gå i gang med at være seriøs med træningen nu, når jeg måske skal opereres i slut november og efterfølgende ikke må træne i i hvert fald 4 uger……fordi jeg tænker sådan lidt “jamen så kan det sgu være lige meget med at komme ind i en god rutine nu, den skal jo alligevel laves om igen om 1,5 måned.” Men det er jo ikke fordi jeg mister noget ved at komme tilbage på rette spor selvom det er for en kort periode, tværtimod ville det jo helt sikkert give mig en masse selvom det kun er 1,5 måned.

Jeg har ikke været oppe på en vægt i flere måneder så jeg ved ikke hvad jeg helt præcis vejer mere end hvad jeg plejer, for jeg aner ikke hvad vægten sagde før denne off-periode og hvad den siger nu. Jeg har altid målt med målebånd og progress-billeder og sammenlignet med det, når jeg har skulle se hvilken vej det gik på træningsfronten, men jeg føler ikke for at måle min krop lige nu, tror bare jeg ville hive håret af mig selv hvis jeg så tallene. Jeg har dog sammenlignet med billeder fra 4 måneder siden og med nogen fra nu, og ja der er sket noget og det er ikke den rigtige retning det tager. Men hvis jeg kender mig selv ret så skal jeg nok komme godt tilbage på sporet, jeg skal bare være 100% engageret igen før det lykkedes.

Anyways jeg synes bare det var vigtigt at dele med jer læsere, nu hvor min blog jo bl.a. netop handler om det her med rejsen mod en balanceret livsstil og lige nu er jeg bare enormt meget i ubalance, men jeg skal nok finde balancen igen.
Det er ikke noget jeg som sådan taler med andre end min familie om fordi det ikke ligner mig, men jeg synes bare der lå noget vigtigt i at komme ud med det, så jeg ligesom kan vise at ikke alle os der deler meget af vores liv på de sociale medier, er så “perfekte” som vi ofte udgiver os som. Og generelt så er vi jo enormt åbne omkring vores liv, men nogle områder er også så sårbare at de er svære at dele med så mange andre fremmede, at vi jo ofte vælger at dele det perfekte fordi det er “nemmere” at offentliggøre med verden end det uperfekte. Man vil hellere konfronteres med det vi er stolte af og det vi vil vise frem end det vi måske er lidt flove og skuffede over.