Thursday Talk - Tak til dig som tror på mig og tak til dig som ikke tror på mig

Tankemylder med kun 6 dage til min brystoperation

Med kun 6 dage til min brystforstørrende er jeg ved at være ultra nervøs og det kan mærkes, men jeg er bestemt også heeeelt vildt spændt og jeg glæder mig helt vildt til at jeg vågner op igen fra operationen, og kan kigge ned ad mig selv og se jeg endelig har bryster. 

Pt. sover jeg dårligt om natten, det har jeg gjort de sidste 4 dage – jeg har både mareridt og drømme om selve operationen og brysterne. Jeg har fået “stress”-bumser, min hud er simpelthen begyndt at slå ud fordi jeg stresser så meget over det og jeg er begyndt at få blister i min mund, hvilket er et klassisk tegn på nervøsitet og “stress” for mig – jeg fik også altid blister i eksamensperioderne da jeg gik i gymnasiet.

Det jeg stresser helt vildt over er nålen jeg skal have i hånden, at jeg skal i fuld narkose, hvordan det vil være lige pludselig at have bryster, hvor store smerter jeg har og om jeg bliver glad for resultatet.
Nålen stresser mig fordi tanken ved det er klamt. Jeg har ikke nålefobi, jeg kan uden problemer vaccineres og kan også godt klare at få taget blodprøver, men når nålen skal sidde der i længere tid ad gangen så får jeg det helt skidt ved tanken.
Narkosen stresser mig fordi jeg aldrig har været i narkose før, og da slet ikke i fuld narkose. Jeg er bange for jeg får sådan et panisk anfald når jeg skal til at falde i søvn fordi jeg er bange for jeg ikke vågner op igen og jeg har jo ikke min kære mor ved min side når de “lægger mig til at sove” og det kunne lille Josephine på 20 år sgu egentlig godt tænke sig at have, haha.
Jeg kan godt være meget forlegen omkring min “kvindelighed”, nogle dage elsker jeg at være drengepigen uden bryster, men de fleste dage savner jeg jo helt vildt ikke at have kvindelige former for oven, og det virker bare lidt underligt for mig at jeg fremover kommer til at vise mine kvindelige former stort set uanset hvilket tøj jeg går i, selv i det helt løse posede tøj vil man næsten kunne spotte mine bryster fremover.
Jeg har både læst meget på nettet og set mange YouTube videoer om piger, der har fået en brystoperation og de fleste siger alle at det var et smertehelvede særligt den første uge, så smerterne er da også en mega stort bekymring for mig, for jeg har ingen idé om hvor ondt det gør når de siger det var et smertehelvede – smertetærsklen er jo så forskellig fra person til person og jeg ved ikke om min er høj eller lav – jeg går ud fra den er standard?
Selve resultatet ved jeg at jeg ikke må hænge mig så meget i de første 3 måneder, da brysterne er utrolig hævede og skal falde ned og nogle siger endda at de først fik deres “rigtige” silikonebryster 6-12 måneder efter operationen, så jeg må være tålmodig og ikke hænge mig for meget i brysternes udseende, de første måneder efter operationen.

Her den seneste uge har jeg også bare været sindssygt bange for at blive syg. Jeg spritter konstant mine hænder og har håndsprit i både bil, sportstaske og håndtaske, så det altid er lige ved hånden. Jeg skal fandme ikke blive syg til min operation.

Nu må jeg bare nyde min tid med mine små bryster indtil på fredag kl. 10:40 – jeg får dem trods alt aldrig igen og selvom jeg har været kede af det over dem, så har de også været fantastiske, for der har aldrig været noget der var i vejen for oven, i og med der aldrig har været noget? Jeg er en fast sov-på-maven-sover og dét kommer jeg satme til at savne, det bliver måske lidt mere ubehageligt med bryster og jeg tror desuden heller ikke jeg tør sove på maven med dem. Men de første mange uger må jeg kun sove på ryggen og det er sgu pisse nederen for jeg sover aldrig på ryggen, så når først jeg må sove på siden er alt godt med min soverytme igen, haha.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thursday Talk - Tak til dig som tror på mig og tak til dig som ikke tror på mig