Den fremmede mand der gør mig aller mest glad i min hverdag

Jeg har efterhånden prædiket en del omkring et positivt mindset og det at smile til fremmede i løbet af dagen. På denne lidt triste og grå men stadig herlige mandag, vil jeg gerne dele en lille happy-story med jer, men med en lidt nederen, negativ og på sin hvis også ret irriterende introduktion.

På en helt normal hverdag for mig med arbejde, træning, social omgangskreds og hvad der ellers hører til, er 85% af de mennesker jeg møder på min vej – fx på gaden eller i Kvickly – møg hamrende sure og kedelige at se på.
Folk går og kigger ned i jorden, ser sure ud, kigger skævt på en, sender blikke eller værdier ikke én et blik og de smiler på INGEN måde til hinanden. Undskyld mit sprog, men det er fandme sørgeligt!! Jeg forsøger indimellem at give folk et lille smil med på vejen hvis jeg passerer dem, men det er kun 90% af gangene jeg rent faktisk får bare en eller anden reaktion tilbage igen og det er satme sjældent at det er et smil, der bliver gengældt.
Det irriterer mig, for jeg føler vi går en trist fremtid i møde hvis vi alle sammen skal gå og se så sure ud og ligeledes være sure for den sags skyld.

Men er der en mand, der kan lysne min hverdag op, så er det manden der indimellem står nede ved Kvickly og sælger Hus Forbi. Han smiler til ALLE, jeg har aldrig set ham hvor han ikke har smilet og det er uden at overdrive. Han siger “ha’ en god dag” til stort set alle også selvom de ikke køber en avis af ham.
Jeg plejer for det meste at tømme min pung for småmønter når han står ved Kvickly. Som regel har jeg aldrig nok småmønter til at købe en avis, jeg tror den koster en 20’er, men jeg er egentlig også ligeglad med avisen, jeg giver ham penge for at støtte en god sag. Jeg plejer altid at give ham de mønter jeg nu har, om der et det avisen koster eller ej og så siger jeg altid “du beholder bare avisen” og smiler til lige så pænt tilbage som han smiler til mig. Indimellem er jeg gået forbi ham uden at give noget overhovedet fordi jeg ingen mønter har haft, men alligevel smiler han altid lige så pænt og ønsker mig en god dag.
Indimellem vinker han også til mig hvis jeg køre forbi ham efter jeg har været i Kvickly, det er simpelthen så sødt.
Jeg holder fandme meget af den mand, selvom han er en totalt fremmed person.

ALLE mennesker burde være ligesom ham, verden ville være så meget gladere og mere positiv og for at være helt ærlig tror jeg også man sætter et større præg på folks hukommelse, hvis man får dem til at huske en som smilende og positiv. Man kan da også nemt huskes som en sur mokke, men jeg tænker de fleste mennesker nok gerne vil huske for noget positivt?
Jeg er sikker på alle i Vordingborg-området ved hvem jeg taler om når jeg nævner den smilende mand ved Kvickly, der står med Hus Forbi fordi han har printet sig ind i vores hukommelser som ham der altid smiler og står og sælger Hus Forbi ved Kvickly – han har printet sig ind i vores hukommelser som noget positivt og behageligt – det er fandme da goals!
Over & Out!