Mission smalltalk #1

Jeg landende i Danmark i tirsdags efter en måned i USA (mit andet hjem, sådan literally haha).
Da jeg var i USA skrev jeg et indlæg om at jeg ville prøve at “amerikanisere” danskerne når jeg kom hjem, ved at udsætte dem for amerikanernes “how are you” som er en helt almindelig sætning man siger til folk, når man møder hinanden i USA – om man kender hinanden eller ej. Det er meget almindeligt ekspedienten i en butik spørg dig enten når du går ind i butikken eller når du skal til at betale.
Jeg elsker amerikaner mentaliteten. Jeg er meget begejstret for både menneskerne og selve landet og føler mig helt vildt hjemme hver gang jeg besøger landet. Jeg føler lidt det er der jeg hører til, jeg er født i det forkerte land.
Jeg får altid sådan en ro i mit sind og bliver gladere så snart jeg er i USA. Jeg kan ikke forklarer hvorfor, men jeg tror det har noget at gøre med at man kommer hinanden meget ved, fordi det er så almindeligt at spørge hinanden hvordan det går, man falder nemt i snak og det føles bare vildt godt både at blive spurgt ind til, men også at socialisere sig og lærer nye mennesker at kender, selvom det måske kun er overfladisk i og med det jo ikke er sikkert man ser personen igen, med mindre man virkelig klinger og nærmest bliver best buddies? Men det føles bare godt, og jeg gad godt gøre det til en mere normal ting i Danmark, altså at spørge ind til hinanden selvom man ikke kender hinanden. Du kan læse meget mere om denne mission i indlægget HER, som jeg skrev da jeg var i USA.

Anyways, jeg gjorde det jo til en mission når jeg kom hjem fra USA, at jeg ville prøve at “amerikanisere” danskerne ved at spørge “hvordan går det?” når jeg f.eks. står og skal betale ved kassen og første gang jeg gjorde dette var i onsdags, da jeg stod og skulle betale i Netto.
Det var en ung fyr, der sad ved kassen og jeg overvejede et kort øjeblik at lade vær med at spørge ham af frygt for hans reaktion og mit ego som, der ville blive trampet på hvis han sagde “hvad rager det dig”, men jeg gjorde det alligevel. Jeg spurgte “hvordan har du det idag?” og fordi han nok nærmere havde forventet, at jeg bad om et eller andet han sælger bag kassen, spurgte han hvad det var jeg sagde, så jeg gentog mig og så smilede han i hele hovedet og svarede at han havde det godt og “spillede” ligefrem med og spurgte hvordan jeg havde det, hvor jeg fortalte at jeg havde det godt og at jeg lige var hjemvendt fra USA. Det var RART, jeg blev så excited og glad over den respons jeg fik fra ham og jeg tror den ældre dame, der stod bag mig i køen syntes det var vældig hyggeligt vi sådan faldt i snak, hun smilede i hvert fald også, det kan også være hun bare havde haft en god dag haha, men alle var i hvert fald glade.
Nu glæder jeg mig til at se hvordan responsen bliver næste gang jeg prøver at amerikanisere en dansker?