Trying to get back on track

Kolde fødder mht. min brystforstørrende operation???

I april skrev jeg et indlæg om at jeg vil/skal have lavet bryster og at jeg havde bestilt tid til en konsultation i september (læs her). Den tid har jeg stadig og jeg ser skam også frem til den.

Jeg vil være fuldstændig ærlig i forløbet både op til, under og efter min brystforstørrende operation, for der sidder måske flere ude bag skærmen med samme tanke om at få lavet bryster af den ene eller den anden årsag, og som gerne vil vide lidt om hele forløbet og hvad der går igennem hovedet på en…

Jeg har muligvis siden puberteteten hvor de andre piger fik bryster, glædet mig til dagen jeg også fik bryster, men jeg har accepteret at jeg aldrig får bryster fra naturens side. Jeg har før forklaret at jeg har bryster der svarer til stort set intet og hvordan det gør mig ked af det og svækker min selvtillid, fordi jeg ikke føler mig sexet og feminin og gerne vil kunne undgå den der tanke “åh men kan jeg nu også fylde den her kjole ud oppe ved brystet eller vil den gabe” hver gang jeg shopper tøj.
Det har som tidligere nævnt aldrig været meningen at jeg skulle have kæmpe Linse Kessler bryster, men en størrelse der passer til min krop og som ikke signalerer “hold da op hun har da fået silikonebryster hende der.”

Jeg synes datoen for min konsultation er begyndt at komme lidt for tæt på nu. Jeg læste for en månedstid siden en artikel om en pige der også havde fået foretaget en brystforstørrende operation fordi hun heller ingen bryster havde, men hun kunne slet ikke accepterer sine nye bryster, fordi hun ikke kunne lide at havde noget fremmed inde i sin krop og var nærmest ved at få en depression pga. det og fik dem derfor taget ud igen og sad nu tilbage med ikke bare små bryster, men også ødelagte bryster. Dén artikel gjorde mig bange og var hovedårsagen til at jeg begyndte at tvivle.

Hvad nu hvis jeg ikke kan accepterer eller føle mig hjemme i min egen krop når jeg har fået større bryster? – jeg har jo altid været Josephine med de små bryster.
Hvad nu hvis det går galt?
Hvad nu hvis jeg fortryder om nogle år?
Hvad nu hvis jeg ødelægger mine brysters udseende fuldstændig ved at få dem lavet indem jeg får børn og dermed mælk i brysterne? – mine bryster er jo ikke grimme, jeg har bare ikke nogen.
Hvad nu hvis jeg ikke kan amme?

Dette er alle spørgsmål der går igennem mit hovede hver dag lige nu, men det var også spørgsmål jeg stillede mig selv for flere måneder siden og har stillet mig selv i meget lang tid…..men af en eller anden grund har de spørgsmål fået en større betydning det sidste stykke tid – igen fordi september er så tæt på lige nu.
Jeg er jo ked af hvordan jeg ser ud lige nu, men hvad hvis jeg fortsat er ked af det når jeg også har fået lavet bryster?

Jeg ser hver dag tøj hvor jeg tænker nøj hvor ville jeg være lækker i det tøj hvis bare jeg havde brysterne til det, og jeg ser hver dag piger på instagram med de flotteste bryster både naturlige og unaturlige…og jeg har nærmest lyst til at dræbe for selv at have dem – don’t get me wrong.

Jeg har selv valgt at være en “offentlig person” og jeg fortryder det overhovedet ikke, men beslutningen om det er den rigtige gør det også svært når der er flere forskellige personer, både nogen jeg kender og ikke kender der enten skriver de sagtens kan forstå min beslutning eller synes jeg er smuk som jeg er, og ikke behøver gøre noget ved mig selv.” Jeg bliver så forvirret men samtidig glad for at folk vil bruge tid på at skrive deres mening, for jeg sætter virkelig pris på hver en mening, uanset om den er negativ eller positiv?

Jeg glæder mig til min konsultation og til at blive mere afklaret omkring valget. Jeg er begyndt at skrive diverse spørgsmål ned til kirurgen, som jeg håber på kan hjælpe mig med at finde frem til hvad der er bedst for mig ud fra de svar han kan give til de spørgsmål jeg har.
Jeg var 100% sikker før og på en eller måde føler jeg mig stadig 100% sikker på at gennemfører, jeg tror bare jeg er bange for virkeligheden og fordi den indhenter mig snart.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at skrive med andre piger/kvinder, der enten snart skal have foretaget en BFO eller har fået foretaget en, bare for at kunne dele tanker med en, der står eller hat stået i samme båd og som måske også kan svare på nogle af mine spørgsmål og dele sin oplevelse med en brystforstørrende operation. Jeg kan fanges privat på både Facebook og Instagram?

2 kommentarer

  • Tusind tak fordi du skriver <3 Jeg har læst alle dine indlæg om din BFO og det hjalp virkelig meget! Rigtig mange gange tak fordi du skrev og for at du delte dit forløb på din blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella Pernille

    Jeg fik mine bryster lavet i november sidste år, da jeg nærmest heller ikke havde fået nogen fra naturen side. Jeg har fået lavet nogle naturlige og pæne bryster, som jeg virkelig er glad for. Jeg har ikke fortrudt det et sekund! Jeg har skrevet lidt om mit forløb på min blog, men hvis det er må du også gerne skrive til mig, hvis jeg evt. kan hjælpe dig med at svare på nogle af dine spørgsmål

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trying to get back on track