Sådan kommer du igennem gymnasiet

For et par måneder siden lagde jeg et billede på på Instagram af mig med studenterhuen på i forbindelse med, at det nu var et år siden jeg var blevet student. Til billedet skrev jeg således:

“Jeg kan slet ikke forstå at det nu er et år siden jeg blev student. Det var ærligt den lykkeligste dag i mit liv, so far. Ikke fordi jeg var stræberen, der havde kæmpet for 10 og 12-taller i 3 år og nu endelig var kommet ud med et højt snit og kunne ?slappe af?. Nej jeg var lykkelig fordi jeg rent faktisk kom igennem. Jeg har været SÅ TÆT på at droppe ud jeg ved ikke hvor mange gange. STX var aldrig den vej jeg skulle være gået, jeg skulle 100% have taget HHX. Desværre var jeg blevet bildt ind, at det kun handlede om matematik (og jeg hader matematik), så jeg gjorde hvad de fleste gjorde, jeg valgte STX. Jeg var nok ikke kommet ud med et tocifret gennemsnit alligevel, eller noget der ville ligge i nærheden af det, men jeg havde helt sikkert nydt rejsen mod huen mere. Men jeg fik huen og det er det vigtigste. Nu er jeg mere frustreret over at mit sabbatår er gået så hurtigt?
Men til alle kommende studenter – du kan blive til lige hvad du vil her i livet også uden et højt snit. Du er ALDRIG bare et tal. Hvis du vil noget nok, skal du nok finde en vej, af og til kræver det bare en omvej..eller måske en smutvej???? Og hvis det går helt galt, kan du sgu altid blive blogger, like me?”

Det fik en sød pige til at skrive til mig privat på Instagram. Hun havde lige afsluttet 9. klasse og skulle til starte i gymnasiet efter sommerferien. Hendes venner havde fortalt hende at det var vildt hårdt at gå i gymnasiet og at hun måske ikke ville kunne følge med og spurgte hvordan jeg havde det ift. lektier, afleveringer, tid til afslapning og fritidsarbejde.

Da jeg modtog beskeden fra hende tænkte jeg – der sidder sgu måske mange unge mennesker, der er pressede og nervøse for om de kan klare deres uddannelse pga. det her åndsvage karakterræs, der efterhånden har stået på lidt for længe. Jeg hader karrakterer, jeg synes det fuldkommen latterligt at vi altid bliver målt i tal, men det var et sidespring og det ved i efterhånden godt, haha.
Så nu får I et indlæg, med nogenlunde samme svar som jeg gav den søde pige, der skrev til mig og måske med lidt mere guf på. For når først mine fingrer bevæger sig over et tastatur om et emne, der interesserer mig, kan fingrene slet ikke stoppe igen – det var også et sidespring, og det ved i efterhånden også godt, haha.

Jeg kunne sagtens nå at slappe af, arbejde, træne og hygge mig med mine venner/veninder. Hvis skolen er noget, der falder dig nemt og du er en af dem, der ikke skal arbejde hårdt for høje karakterer kan du sagtens score “gode” karakterer og have et pisse fedt sociale life ved siden af gym, er du derimod en, der skal kæmpe hårdt for “gode” karakterer og går op i at komme ud med et “højt” snit, så må du til tider prioritere din skole højere end dit social life, træning, arbejde, osv.
Men du kan altså sagtens komme ud med et “højt” snit og have et fedt sociale life selvom du er en af dem der skal kæmpe for de høje karakterer. Måden du gør det på er ved altid at have fokus på de fag du afslutter. I 1.g afslutter du fx alle de C-fag du ikke har valgt at hæve til et højere niveau når du starter i 2.g, dvs. det er dem du skal fokusere på altid at sige noget til i timerne til, så du kan få en høj standpunktskarakter hvis du nu ikke skal til eksamen i faget og du skal altid sørge for at få læst lektier til de fag og skrive gode noter til hvis du nu skal til eksamen i det. Så kan du altid hæve dine karakterer i dine andre fag (B-niveau og A-niveau) de andre år. Det gør intet hvis disse ligger i den lave ende i 1.g, for du kan nå at rette op på dem.
Hvis du ikke har tid til at læse alle dine lektier, så læs lektier til de fag du afslutter. Gymnasiet handler utrolig meget om at prioritere hvad der er “vigtigst”.
Man kan sagtens komme i skole næste dag uden at have lavet lektier, de tjekker dig ikke i hovede og røv som de gør i folkeskolen. Sørg dog for at have lavet dit homework når det kommer til gruppearbejde osv., alt andet er dårlig stil når man er i grupper.
Sørg også for at lave dine afleveringer – skriftlig fravær er no-go. Skriftligt fravær tæller langt mere end fysisk fravær gør og det sender desuden også et dårligt signal til dine lærere og ofte skal du lave afleveringer i “skrivefængsel” – du slipper altså ikke for at lave dem, bare fordi du ikke afleverede til tiden. Jeg burde selvfølgelig ikke skrive det her, men hellere pjække en hel dag for at få lavet afleveringen end ikke at lave den og få skriftligt fravær. Men igen, hvis du prioriterer rigtigt, burde du ikke finde det nødvendigt at pjække fra skole for at få den lavet.

Du vil mærke at gymnasiet handler utrolig meget om tal og karakterer. Du bliver helt tiden bedømt i tal og din identitet ender nærmest med at blive et tal. Jeg var en stabil 4’er i gymnasiet – indimellem brød jeg ud af 4-tallet.
Jeg synes det er vigtigt, at man arbejder meget med at tænke at man ikke er et tal, selvom man hele tiden bliver målt i tal. Man er god nok som man er, om man så dumper et fag, man skal sgu nok klare sig her i livet.
Selvfølgelig er det aldrig fedt at have en dumpekarakter på sit eksamensbevis. Jeg selv hang virkelig i en tynd tråd mht. matematik, derfor fandt jeg en tutor i matematik og gik fra 02 til 12. I den periode nedprioriterede jeg alt hvad der hed sociale life og jeg brugte ikke bare 4 timer på en mat aflevering som man skal, til tider brugt jeg en hel weekend fordi jeg syntes det var pisse svært og det var vigtigt for mig at få karakteren op. At jeg fik 02 i religion og oldtidskundskab var jeg derimod skide ligeglad med, haha.
Men lad aldrig karakterræset stige dig til hovedet. Karakterræset er noget være pis, man er fandme aldrig et tal.

Jeg gik ud af gymnasiet med det samfundet idag vil kalde et “lavt” gennemsnit – for mig var det et helt fint gennemsnit. Jeg fik 4 i huen – dvs. den sidste karakter som man får i gymnasiet og den karakter som man traditionen tro skal skrive i sin hue. Men det pis gad jeg fandme ikke, jeg gad ikke mindes min gymnasietid som et karakterræs og min identitet som et stabilt 4-tal i de 3 år, når jeg om 20-30 år finder min hue frem og kigger på den. Om jeg så havde fået 12 havde jeg ikke skrevet min karakter i huen, for det er fuldstændig ligegyldigt hvad karakteren er, det er en principsag. Jeg hader karakterer… Fuck karakterer. Jeg er mere end bare et tal – jeg er andet end bare en stabil 4’er. Jeg er en pige med ben i næsen, der bare skulle have en gymnasial eksamen for at nå videre i livet og kunne studere det jeg ville – entrepreneurship & design som kræver en 100% kvote 2 optagelse. På den videregående uddannelse er de pisse ligeglade med dit snit fra gymnasiet, de optager dig på 100% kvote 2 fordi de vil have kreative studerende ind på studiet. Du kan sagtens være kommet ud med et snit på 12 fra gymnasiet, men ikke kunne en skid kreativ tænkning når det fx kommer til entrepreneurship og design. Var min drøm derimod statskundskab, jamen så var jeg sgu nok aldrig kommet ind, måske havde jeg fundet en omvej til at blive det jeg i sidste ende ville med statskundskab. Som jeg har sagt før er motorvejen ikke altid den bedste rute, landevejen kan også få dig frem. But anyways – jeg har altid vidst mine kvaliteter lå i det kreative og det var også disse videregående uddannelser jeg altid har læst meget om, for jeg vidste det var den vej jeg skulle gå.

Du kan læse meget mere om mit “lave” gennemsnit, min lidt udfordrende skolegang og optagelsen på mit drømmestudie som jeg starter på d. 23/8, i indlægget HER.