Historien om togvennen

Nu er det på tide at I får historien om togvennen. Togvennen, som jeg har nævnt før på både bloggen og min Instagram. Det er en god og sjov happy ending historie.

Jeg var lige startet på min uddannelse på KEA og havde været til introdag hvor jeg med mine nye studiekammerater havde hygget, drukket og bonded via lege sammen med vores rusvejledere.
Jeg boede på daværende tidspunkt på Bogø, jeg havde endnu ikke fundet et sted at bo inde i Kbh, så jeg havde en god tur på cirka 2,5 time hjem og skulle desuden køre bil fra Vordingborg st. til Bogø, så jeg var ikke beruset og jeg ville ikke for sent hjem med den lange tur.
Da jeg står på paronen på Nørreport st. lægger jeg mærke til den her nydeligt klædte unge mand med sådan en taske man forbinder med advokater i film.
Mange skulle med det tog jeg skulle, så jeg skyndte mig bare at sætte mig ved det første ledige sæde og det var tilfældigvis overfor ham, som jeg havde set på paronen.
Jeg sad og nød en sandwich mens jeg i mit hovede opdigtede hvilken type han var. Det er sådan noget jeg gør pænt ofte. Jeg elsker at kigge på mennesker og opdigte historier om hvad de mon laver og hvad de har været igennem😂
Jeg tænkte at han nok var omkring 25 år og nyuddannet jurist ift. hans påklædning. Og jeg ved ikke hvorfor jeg klandrede ham som arrogant, men jeg tænkte han godt kunne være den arrogante type.
Forholdvis kort inde i togturen, tager han sin mobil op til øret for at snakke. Det var hans mor. Ikke for at lyde som en der med vilje overhørte hans samtale, meeeeen det gjorde jeg, hahaha. Han fortalte sin mor at ham og Ida havde skrevet under på lejligheden men at hans mobil snart gik død, så han kunne ikke snakke meget længere. Og så digtede jeg videre på min historie i mit hovede om ham og tænkte “jaa..ja, selvfølgelig har han også en kæreste, sikkert forlovet, og selvfølgelig har de da lige købt lejlighed sammen, han har styr på livet, men oplade sin mobil kan han fandme ikke”.
Da han lagde på tænkte jeg, okay jeg kører sgu “amerikaner mentaliteten” på ham, jeg kan lige så godt være venlig og jeg mangler nogen at snakke med på den her lange togtur, så jeg spurgte om han ville låne min powerbank. Det ville han mægtig gerne, men han havde ikke iPhone, og havde ikke selv et oplader stik med, men det havde ham ved siden af os som overhørte vores samtale og han tilbød at låne ham ledningen. Så det endte med at amerikaner mentaliteten spredte sig og togvennen fik strøm på mobilen.

Jeg faldt i snak med togvennen, som jeg fandt ud af hedder Patrick. Jeg snakkede med Patrick hele turen hjem indtil han skulle af på Næstved St. Og jeg var faktisk ikke helt galt på den, ift. den historie jeg havde opdigtet om ham. Han studerede nemlig erhvervsjura, så det var ikke at ramme helt forbi, haha. Dog var han ikke arrogant, Ida var heller ikke hans kæreste men derimod hans roomie.

Vi havde meget at snakke om og endte med at blive venner på Facebook. Efterfølgende fandt vi en dag til at snuppe en kom kaffe sammen, det gjorde vi nogle gange. Biografture, byture og filmaftener er det også blevet til og idag er han en af mine bedste venner og der er ikke det han ikke kan hjælpe med.

Patrick har styr på sit liv. Det har jeg ikke. I hvert fald ikke med voksenting som SKAT, forsikringer og sådan noget.
Patrick har f.eks. hjulpet….eller vejledt ift. forsikringer nu hvor jeg er flyttet hjemmefra, han har rystet på hovedet over mit manglende ansvar over f.eks. ikke at tegne en indboforsikring og ryster stadig på hovedet over det. Han har rettet mit kørselsfradrag og forskudsopgørelse og hjulpet med en vigtig kontrakt. Min SU faldt hver måned i en periode, og min økonomi blev endnu mere kneben, men fordi Patrick rettede min forskudsopgørelse steg min SU igen og han reddede dermed min økonomi, haha. Og det er bare at nævne nogle af tingene.

Idag bor Patrick sammen med Ida og en af mine bedste veninder, Lærke. Patrick og Ida manglede nemlig en roomie til, og Lærke manglede et sted at bo. Amerikaner mentaliteten har simpelthen spredt sig yderligere. Overvej hvor langt det hele har rykket sig siden jeg lånte ham den powerbank. Det har skabt så mange relationer mellem hans venner og mine venner.

Og idag har jeg en ven herinde i Kbh som forstår mine provinsvaner, bonderøvsgener og holdninger – og som har samme humor som jeg, så det har i den grad også skabt mange grineflip. Og det hele skyldes en flad telefon og et tilbud om en powerbank. Og hvor kan man dog tage fejl om et andet menneske, for Patrick er på ingen måde arrogant, men han er skide sjov at drille og kalde for arrogant jurist. Det stopper jeg aldrig med at kalde ham, heller ikke hvis han beder mig om det 😈😉

 

 

Jeg ville have sat et billede ind af Patrick og jeg, men jeg har faktisk ikke noget billede med mig og ham…det er simpelthen for dårligt, haha.