Jeg har taget på...og det er bestemt ikke i muskelmasse

Brystoperationen er nu officiel – og jeg er både nervøs og spændt

I tirsdags var jeg inde hos Nygart for at få lavet en 3D visning af mine kommende bryster med enten størrelsen 280ml anatomiske eller 330ml anatomiske, for at blive 100% sikker på jeg valgte den rigtige størrelse.

Da jeg kommer hjem igen nærstuderer jeg 3D billederne, der var sendt til min e-mail godt og grundigt og kigger på andres før-efter-billeder på nettet, det samme fortsætter jeg med hele onsdagen, da jeg pludselig kommer i tvivl om jeg egentlig gerne ville have anatomiske alligevel.
Det var mig selv der var opsat på fra start af at det skulle være anatomiske implanter for at få det mest naturlige look som muligt, men min 3D visning (som man selvfølgelig ikke kan regne 100% med, I know that) synes jeg viste at jeg fik for lidt fylde for oven, da det i forvejen er det jeg mangler rigtig meget jo, ift. hvor lidt bryst jeg har fra naturens side og det bryst jeg så har fra naturens side, har absolut intet fylde for oven. Jeg har jo hele tiden gerne ville have det så naturligt som overhovedet muligt, men jeg følte lige pludselig at der kom for lidt fylde for oven i forhold til hvad jeg egentligt ønskede af resultat, for ja det skal se naturligt ud men de må også gerne sidde spot on, de skal bare ikke ligne balloner.
Jeg gik ind på Nygart’s Instagram og fandt et billede af præcis den type bryster jeg faktisk ønskede, både størrelsesmæssigt og selve formen og hun havde nærmest fuldstændig samme udgangspunkt fra naturens side som jeg selv. I beskrivelsen på det billede lød det som om at hun havde fået runde implantater i og 300ml.
Jeg ringede straks til Nygart og spurgte om de kunne finde en hurtigt tid til mig inden for 8 dage, så jeg lige kunne snakke med min kirurg Jesper om de tanker jeg havde omkring runde implantater. Jeg skal nemlig have betalt 1. rate af beløbet indenfor 8 dage, da anatomiske implanter bestilles hjem specifikt til mig og de vil ikke risikerer patienten springer fra og de så brænder inde med en implantatstørrelse, hvilket jo er meget forståeligt.

Jesper havde heldigvis tid til at tage mig ind i dag (torsdag) og jokede også lidt med om jeg ville begynde at komme der hvér dag fremover – det var jo lidt komisk det hele, nu hvor jeg ellers havde besluttet mig om tirsdagen for størrelse og også bestilt tid til operation.
Jeg fortalte ham mine tanker om de runde vs. de anatomiske og viste ham også billedet fra Nygarts Instagram jeg havde fundet. Han sagde at i forhold til at jeg stadig vil have det naturligt men også stadig skulle kunne se en forskel, så anbefalede han runde implantater med 300ml moderate plus. Vi fik lavet et 3D billede med den størrelse i runde implantater og jeg besluttede mig til samtalen for at gå med de 300ml runde implantater fremfor de 280ml anatomiske implantater. Operationen blev faktisk åbenbart også billigere af at vælge runde og ved runde implantater er der heller ikke risiko for at implantatet kan dreje sig som ved anatomiske, det er dog kun omkring de 1% det sker for, men alligevel.

D. 24 november lægger jeg mig under kniven hos Jesper og jeg er både nervøs og spændt, men jeg glæder mig også helt vildt. Jeg er dog først lettet når jeg vågner op igen efter operationen – jeg er satme nervøs for narkosen, det har jeg aldrig prøvet før.

At Nygart kan tage mig ind så hurtigt og at Jesper tager mit ubeslutsomme skøre “ungdoms-hovede-tanker” så pænt, er jeg så taknemmelig for. De har simpelthen været så enormt søde og servicemindede alle 3 gange jeg har været inde hos dem og jeg er så tryg ved at lægge mig i Jesper’s hænder, han virker så dygtig og sympatisk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har taget på...og det er bestemt ikke i muskelmasse