Jeg har ikke været god ved min krop og mit sind

Hvor mange gange har jeg efterhånden ikke fortalt jer om de her episoder, you know “Åhh, jeg har spist dumt, men nu tager jeg mig for alvor sammen”. Jeg tror ikke det kan tælles på to hænder hvor mange gange det efterhånden er sket.

Jeg har jo i flere måneder været ramt af en voldsom manglende træningsmotivation, men jeg har i et godt stykke tid nu trænet regelmæssigt 3-5 gange om ugen og nydt det. I gennemsnit har jeg nok spist sundt 4 ud af 7 dage om ugen. De ca.  3 dage jeg ikke har spist sundt har jeg for det meste binget for sygt (altså overspist).
Mit mål har længe været at komme ned i fedtprocent, men hvis man kun ligger i et kalorieskud 4 ud af 7 dage om ugen, kan det set med de realistiske briller, sgu ikke rigtig lade sig gøre, når man binger så meget 3 ud af 7 dage om ugen, som jeg indimellem har gjort. Og ja jeg træner 3-5 gange om ugen, men som vi alle sammen ved er kosten det der vægter mest. Kosten er det absolut vigtigste.

Anyways jeg besluttede mig igår for, endnu engang, at tænke “nok er nok, imorgen må jeg sgu tilbage på sporet” og når jeg viiirkelig mener den sætning seriøst ender jeg altid med at stå tidligt op mandag morgen, tage billeder af min krop, måle mig med et målebånd, cykle til fitnesscenteret på tom mave for at veje mig på deres scanner, der afslører vægt, fedtprocent, muskelmasse, osv. og derefter sætte mig og spise morgenmad i fitnesscenteret, efterfulgt af en dræber træning. Og det var lige præcis det der skete i morges.

Bodyscanneren i fitnesscenteret viste at min vægt er steget med 0,5kg, min fedtprocent er steget med 0,1%, muskelmassen er fuldstændig den samme, fedtmassen er steget med 0,2kg, og min fedtfrimasse er steget med 0,3kg siden d. 17 juni, hvor jeg sidst fik taget sådan en bodyscanner. Så alt i alt er der ikke sket det store ved min binge, udover det mentale, for havde det været for et halvt år siden at jeg havde taget bodyscannere og set at jeg var steget så mikro lille en del i nogle bestemte målinger, havde jeg slået mig oven i hovedet. Men idag sad jeg istedet og tænkte hvor interessant det var og hvor meget jeg slet ikke kunne vente med at give den en skalle den næste måned, bare for at se hvor meget jeg med min egen hjælp og sundere valg, kan gøre en forskel på de tal. Og tænk hvordan de tal kunne se ud om 6 måneder hvis jeg for en gangs skyld kunne gøre det her til en livsstil i balance og kontrol på en sund og vedvarende måde, for det er i den grad det jeg har brug for at implementere. Så det er det vi arbejder henimod nu – det mentale og den positive tankegang ift. mad og træning.
Generelt skal jeg blive bedre til at sætte fokus på noget fysisk (ikke som ment i udseende) og selve det mentale. F.eks. at have et mål om en ny PR i squat eller tricep dips og et større fokus på at bare fordi jeg æder bland-selv-slik en fredag aften betyder det ikke “fuck det” resten af weekenden og ingen træning – i ved “nu kan det også bare være lige meget”-mentaliteten, for den er jeg ret god til, desværre😅

Så ja, det glæder jeg mig bare helt vildt til at arbejde hen imod og håber at jeg ved at sætte fokusset på noget andet en det fysiske, altså selve kroppens udseende, kan få et liv i balance og at det måske som en sidebonus giver mig en krop jeg er stolt af. Jeg er begyndt lidt at tro på at jo mere afslappet man er omkring det hele, jo nemmere blive det også at opnå målene omkring kroppens udseende. For selvom jeg har andre fokuspunkter lige nu, stopper jeg jo aldrig med at drømme om en lavere fedtprocent og en større muskelmasse. Det er stadig noget jeg stræber efter, men det er ikke det der skal drive mig til at leve sundt og træne. Det er følelsen ved at behandle sin krop godt der skal drive mig og så tror jeg som sagt stille og roligt at målene om udseendet nok skal følge med.

Det med andre mål og at det er følelsen ved at behandle min krop godt, der skal drive mig, er noget jeg har snakket en del om med venner og min roomie Cecilie og det har virkelig virkelig hjulpet, nu hvor jeg sidder og fundere over det og mærker efter.