1 år siden at jeg flyttede hjemmefra – dét har jeg lært

D. 1 oktober 2018 flyttede jeg hjemmefra. Jeg forlod kære Bogø og flyttede til København efter at være godt træt af at pendle 3 timer hver vej til studiet og hjem igen de første 2 måneder. Det var helt latterligt hårdt og mit liv er så luksus nu at jeg slet ikke kan forstå at jeg overlevede. Jeg havde intet liv på det tidspunkt. Jeg gik tidligt i seng, stod mega tidligt op, tog bilen Vordingborg st., toget til Nørreport og gik fra Nørreport og til KEA. Kl. 14 fik jeg fri, gik til Nørreport, tog toget til Vordingborg st., kørte til træning, kørte hjem til Bogø og spiste aftensmad og så gik jeg i seng og sådan kørte det på repeat. Det var så ufattelig nederen og det eneste, der holdte mig oppe var det faktum at det hele stadig var nyt og spændende.

Min familie og jeg var inde og kigge på lejligheden i september og blev alle forelskede i den med det samme. Vi kunne med kort varsel overtage nøglerne, sådan så at vi allerede overtog lejligheden pr. 1. oktober. Jeg flyttede en lille kasse ind nærmest den dag vi fik nøglerne og besluttede mig for at det også blev dagen hvor jeg flyttede hjemmefra uden egentlig at tænke videre over det.
Jeg kan huske at min mor spurgte om jeg ikke ville med hjem og sove og flytte ind når lejligheden stod endnu mere klar og jeg havde fået nogle flere af mine ting med derind, men det ville jeg ikke. Jeg synes det var det rigtige at blive og jeg var helt vildt spændt på min første tid i lejligheden.

Den første måned boede jeg alene, da vi brugte denne måned på at gøre den helt klar og som vi gerne ville have det. Der var småting der lige skulle fixes, men ellers intet.

D. 1 November flyttede mine roomies Cecilie og Marius ind. I sommers flyttede Marius ud og nu bor jeg så sammen med Cecilie og Christoffer.

Anyways. Man lærer jo en del – og også en del om sig selv ved at flytte hjemmefra. Her er hvad jeg bl.a. har lært i det år at jeg har boet ude:

• Mad er dyrt. Jeg bliver altid chokeret hver gang at jeg har været i Netto og handle, også selvom jeg føler at jeg har holdt mig til min indkøbsliste og gået efter tilbud.
• Der kommer altid en eller anden uforudset udgift. I skrivende stund sidder jeg og venter på at min cykel bliver færdig hos cykelmanden, fordi mine cykellygter valgte at stå af igår aftes. Det bliver 460kr for cykellygter + montering…
• Ens forældre bliver ikke mindre bekymrede om hvordan du kommer hjem fra byen om natten, selvom du er flyttet hjemmefra. Tværtimod😉
• Man går meget mere op i at spare på vand, lys og varme. Da jeg boede hjemme, kunne jeg sgu nemt glemme at slukke lyset på mit værelse.
• Varm mad til aftensmad er en by I Rusland. Ofte er min aftensmad rugbrødsmadder, en vandmelon, coco pops eller pasta med tun, mayo og majs. Jeg æder mig såååå tyk når jeg er hjemme hos mine forældre og spise god varm mad.
• Man forstår pludselig hvor meget ens mor lavede af huslige pligter derhjemme. Rengøring, madlavning, tøjvask, u name it. Der er pludselig så mange huslige pligter efter at være flyttet hjemmefra og jeg føler slet ikke at jeg har tiden eller lysten til det – but then again, hvem har det?😂
• Den første i måneden er ikke længere en dag man fejre, for det er også dagen hvor huslejen bliver trukket og man stort set er i nul igen.
• Man værdsætter endnu mere sin opsparing – hvis man har været så heldig at få sådan en. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden min. Jeg havde siddet som tigger på gaden eller samlet pantplasker så, tror jeg.
• MAN ER FRI SOM EN FUGL. Det er en selv der bestemmer over sit liv og man føler sig mega selvstændig selvom man overhovedet ikke er det (nu taler jeg selvfølgelig på mine egne vegne). Men der er f.eks. ingen til at løfte øjenbrynet over hvorfor man ikke er hjemme til spisetid, for man vælger selv hvornår det er spisetid😈
  Man kan lægge planer fuldstændig lige som man vil og ens forældre kan ikke snage i ens liv på samme måde mere. Jeg fortæller stadig mine forældre det meste, men jeg har nu rent faktisk muligheden for at vælge hvad jeg vil fortælle. Hehehe.
• Jeg har dog også lært at jeg er et endnu større familiemenneske end jeg lige troede. Jeg tager hjem til Bogø og besøger min savnede familie og hund Mango, lige så ofte at jeg har muligheden for det.