It’s paintball time

I går prøvede jeg for første gang paintball. Vi var 8 fra klassen som havde planlagt det. Jeg var mother fucker nervøs for at det gjorde så ondt at jeg ville græde når jeg blev skudt.
Første kamp var det drengene mod pigerne – der var 2 drenge og 6 piger, så pigerne havde vidst lidt en fordel, haha? Næste kamp delte vi os op i 2 hold med fire players på hvert hold, og de hold holdte vi fast i resten af turneringen. Jeg blev i tredje kamp skudt lige på låret af min ven Marco og det gjorde så stjerneondt, men alligevel var det sgu lidt sjovt. Næste kamp blev jeg skudt på det andet lår, igen af Marco – hver gang fik han ramt på hans kæreste Caroline som jeg sneg mig rundt sammen med, og derefter skød han mig….. 
?Til sidst lavede vi selvmordsopgør, hvor vi stillede op på åben bane uden ting at gemme sig bag ved. Vi stillede os over for hinanden, og når der blev råbt skyd skulle vi skyde på hinanden, hvis man blev ramt og farven splattede ud var man død og skulle gå ud indtil næste runde. Hver gang der var blevet skudt, blev man bedt om at rykke X antal skridt frem – til sidst kunne man jo ende med at stå en og en overfor hinanden med kun 1 meters afstand. Jeg ved ikke hvad der var galt med min krop?, men hver gang jeg blev ramt i selvmordsopgøret (hvilket var HVER gang, joker ikke engang), splattede kuglen ikke ud og jeg var derfor stadig med i kampen. Jeg led i smerte, altså min krop brændte til sidst af alle de kugler, at jeg selv meldte mig ud af kampen og gik ud fra banen – jeg endte altså hver gang med at trække det hvide flag, fordi de åbenbart ikke ville splatte ud på mig.

Jeg lider idag af blå mærker på hele kroppen, samt buler alle de steder de blå mærker er. Jeg har desuden også sovet ultra dårligt, fordi hver gang jeg har vendt mig på siden, er vågnet i smerte pga. blå mærker og buler fra alle de skud.
Men sjovt det var det fandme og jeg vender stærkt tilbage til foråret og forhåbentlig er hele klassen med, så det bliver en rigtig smertefuld krigszone, haha?

Og nå ja, bliver nok også lidt nødt til at blære mig over mit perfect shot på søde Kragh, hun blev ramt direkte på brillen haha! Sorry du fik lidt ondt i hovedet, men det var sgu’da godt ramt – indrøm det?