DIY: Homemade Coffee Scrub

Tips til at gøre cardio sjovere

Jeg er som sådan ikke den største cardio-fan…eller for at være helt ærlig så hader jeg det!!
Men i og med jeg rigtig gerne vil nedsætte min fedtprocent, bliver jeg lidt nødt til det.. Jeg skal passe på med at løbe på løbebånd, da jeg har svage fodled som jeg er nødt til at skåne for de stød man laver når man løber, derfor går jeg normalt bare på løbebåndet, bruger stairmasteren, cykler eller bruger crosstraineren.

Generelt er det godt at variere hvilke maskiner man bruger til kredsløbtræning, så man ikke køre træt i det. Men en rigtig god ting for at gøre det sjovere, er at bruge mobilen som underholdning. Lige pt. følger jeg ikke med i en serie, men da jeg gjorde plejede jeg at sætte serien på imens jeg fik det overstået – tiden gik en del hurtigere på den måde.
I øjeblikket ser jeg en masse youtubevideoer om træning når jeg er herhjemme, dem er jeg dog nu begyndt at se mens jeg træner cardio, da jeg på den måde slår to fluer med et smæk. Jeg får både lavet min cardio, men også set de youtubevideoer jeg alligevel havde tænkt mig at se, så på den måde bruger jeg ikke tid på at se dem når jeg kommer hjem, og har derfor endnu mere tid i løbet af dagen til alt muligt andet. Og igen går tiden meget hurtigere. Musik er også et godt alternativ, men at se noget på en skærm gør det helt klart sjovest.

Nogen gange har jeg også taget en neglefil med, for at få klaret mine negle imens jeg får konditionstræningen overstået, haha. Og jeg kunne forestille mig at andre praktiske ting også sagtens kunne overstås samtidig med konditionstræningen, måske svare på mails via mobilen eller lave indkøbsliste.

Det handler bare om at være kreativ, haha – man kan få lavet en masse praktiske ting som man egentlig ikke gider, imens man laver konditionstræning som man egentlig heller ikke gider?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY: Homemade Coffee Scrub