Fødevarer med skjult tilsat sukker

3.g’er of the month – April

Navn: Camilla Kastrup Hansen

Alder: 19 år

Klasse: 3.x

Studieretning: Samfundsfag A ? Engelsk A- Matematik B

Skoletræt ? ja/nej: Efter tre år med utællelige meningsløse digte, alverdens traktater og røvsyge essays ville det næsten være sært, hvis man ikke var en anelse skoletræt, så dertil må svaret være et rungende ja!

Hvad er dit motto? Lykke afhænger af os selv.

Hvad er dit bedste råd til succes i livet? Selvindsigt er uhyre vigtig. Når først du har opnået selvindsigt, vil helt nye veje vise sig, og så er det vigtigt at holde hovedet koldt og tungen lige i munden.

En ting vi ikke ved om dig? Jeg elsker forandring. Jeg kan ikke gå særlig lang tid, før der skal ske noget nyt, hvilket rækker lige fra hårfarve, frisure og indretning til baggrunden på min computer.

Hvor var du henne på studietur? Vi var i New York under præsidentvalget. En møg fed oplevelse jeg ikke ville være foruden!

Hvad er eller var dit yndlingsfag på gymnasiet? Det må nu engang være samfundsfag. Faget byder på utrolig mange udfordringer, det er til tider helt uoverskueligt svært, men det er umuligt ikke at elske ? især fordi her er tale om et fag, hvor indholdet har relevans for alle modsat fagene dansk og engelsk, hvor størstedelen af undervisningen består af tekstanalyser ? nej, jeg ved ikke, hvad hendes forpulede sko symboliserer, og det rager mig i og for sig en høstblomst.

Hvad er eller var dit hadefag på gymnasiet? Jeg har aldrig været en stor fan af naturgeografi og matematik.

Hvad er den største succesoplevelse, du har haft her på Vordingborg Gymnasium? Hmm, jeg tror ikke, jeg har én specifik succesoplevelse. Men at jeg er blevet klogere på mig selv, har fået en masse minder og opnået hvad jeg ville i løbet af min gymnasietid – dét vil jeg mene er en stor succesoplevelse!

Hvad ser du mest frem til ved dette skoleår? Som de fleste andre glæder jeg mig da utrolig meget til at nuppe huen og have en uforglemmelig studenteruge med dem, jeg holder af, inden vi tager hul på et nyt kapitel og går i hver vores retning efter sommeren!

Hvad ser du mindst frem til ved dette skoleår? Eksaminer og jeg spiller ikke så pokkers godt sammen, så jeg ser selvfølgelig mindst frem til de kommende eksaminer, jeg har i vente til sommer, da jeg har det med at blive svært nervøs.

Hvad er det værste/pinligste du har oplevet igennem din gymnasietid? Haha, en af de pinligste ? og værste ? oplevelser jeg har haft i løbet af min gymnasietid må være da jeg i løbet af den første uge på gymnasiet væltede på trappen ved hovedindgangen i myldretiden. Knap så fedt! En anden oplevelse der ligger inde for samme skala, må være da jeg ved en af de tidligere combifester blev så fuld, at en veninde og jeg kun lige nåede ud på toilettet, hvor vi skiftevis fik blackouts for derefter at blive hentet af min kæreste, der afleverede mig til min mor, som måtte klæde mig af som et lille barn og sætte ind i brusebadet, hvor jeg ikke nok med at smide suppen legede med mit eget bræk. Heller ikke helt fedt!

Hvordan ville du beskrive din tid her på Vordingborg Gymnasium med 3 ord? Udfordrende, givende og mindeværdig.

Har du et favoritminde fra din gymnasietid? Mit favoritminde fra min gymnasietid må være turen til New York! Min familie og jeg plejer altid at tage på badeferie, hvor der bliver slappet af for alle pengene, så det var helt fantastisk at komme til en by, der bød på så meget at se og opleve.

Hvad er dit bedste råd til de andre 3.g?ere og kommende 3.g?ere? Mit bedste råd må være at nyde den sidste tid på gymnasiet. Før vi får set os omkring tager vi hul på et nyt kapitel, og det ville være en skam at måtte se tilbage og fortryde, at man ikke nød gymnasietiden til fulde!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødevarer med skjult tilsat sukker