Skal vi mindske vores livskvalitet pga. terrorismen?

Dette spørgsmål var yderst diskuteret her hjemme i familien denne weekend, og kom egentlig af at jeg ville med to veninder ind på Rådhuspladsen i København for at se EM finalen mellem Danmark og Holland.
Mine forældre og ja egentlig også resten af hele familien, var yderst bekymrede for at jeg skulle derind og særligt mine forældre forsøgte at tale mig fra det og prøvede at forbyde mig det. De var bange for at der skulle ske terror derinde – det ville jo også være et oplagt mål med alle de mennesker samlet et sted, samtidig med de kunne ramme nationalfølelsen. Jeg smed selvfølgelig jeg-er-myndig-og-gør-hvad-der-passer-mig-kortet, og jeg gjorde skam også hvad der passede mig, men jeg forstår sagtens deres bekymring og skrev også kort om dette oplagte terrormål med min veninde.

Da jeg diskuterede frem og tilbage med mine forældre om at tage derind, forklarede jeg dem at det ikke nytter noget at mindske ens livskvalitet, og gå i frygt for hele tiden at blive ramt af terror, for så har terroristerne lige netop opnået det de ville. Vi er nødt til at leve videre, men selvfølgelig tage nogle forholdsregler – mine veninder og jeg sad f.eks. helt ude i siden på Rådhuspladsen, så hvis der nu skulle være en lastbil der kom pløjende igennem det hele, ville vi have bedre chancer for at løbe ud til siden fordi der ingen mennesker var i vejen for os.
Det er ikke fordi jeg siger man bare skal leve videre som før hvor terror ikke var så sindssyg som den er nu, for det er jo nærmest heller ikke muligt, selvfølgelig skal man tænke over det, specielt når man skal være en del af noget, der kunne være et oplagt terrormål, men vi kan sgu heller ikke gå og leve i frygt. Vi skal ikke begrænse os selv i at opleve de ting her i livet som vi super gerne vil opleve af frygt for at blive ramt af terror, vi har kun et liv og vi bør leve det til fulde lige indtil vi dør, hvornår det end så er.

Jeg tror man er nødt til at tage et valg her i livet. Enten oplever man lige præcis det man vil og “skider” på chancerne for at blive ramt af terror, eller også vælger man at begrænse sig selv og være mere “sikret” mod terror.
Ingen af de to valg er rigtig eller forkert, men det er helt sikkert forskelligt hvad vi vælger hver i sær at leve efter. Jeg vælger det første, jeg skal sgu opleve alt det jeg vil her i livet, og få det meste ud af de år jeg har på jorden, hvis jeg så skulle dø af noget tragisk som f.eks. terror (gud forbyde det), så har jeg da i hvert fald levet det liv jeg ville, selvom jeg måske dør i en ung alder, men så længe de år jeg har haft på jorden har været gode, jamen så har jeg vel også haft et godt liv selvom det blev kort.

Med det sagt vil jeg bare gerne ønske kvindelandsholdet stort tillykke med sølvet. Det var en hel fantastisk oplevelse at se kampen på Rådhuspladsen – en fantastisk følelse at mærke hvordan vi står sammen som nation, jeg bliver i hvert fald stolt over at være dansker i sådan en situation!??