One night stands?

Det at jeg er blevet single gør jo at jeg nu kan skrive om et helt nyt univers her på bloggen – singlelivet. Det bliver da sikkert underholdende nok at skrive om, haha. Så jeg tænkte at i dag ville jeg tage et emne op indenfor singleuniverset, nemlig min holdning til one night stands.

Jeg har altid været rimelig åben omkring sex, det har aldrig været et emne jeg har været bange for at snakke om eller haft svært ved at “udtrykke” mig omkring, derimod har jeg altid været både skide kræsen mht. drenge og enormt gammeldags mht. kærlighed og sex.
Jeg er ikke sammen med hvem som helst, faktisk har jeg altid sagt jeg kun skulle være sammen med en fyr, hvis vi enten havde haft noget i et stykke tid eller var kærester. Den “regel” har jeg også holdt so far. Jeg har altid sagt jeg aldrig skal have et one night stand, jeg tror simpelthen ikke jeg er mentalt bygget til det, haha. Jeg lægger alt for mange følelser i det hvis jeg skal være så intim med en fyr og vil derfor ende med at blive såret, hvis hans intension var at det ikke skulle være mere end et one night stand. Desuden mener jeg ikke man får respekt på samme måde fra en fyr, hvis man starter med have et one night stand med vedkommende og senere bliver kærester med ham – jeg ved sgu ikke, jeg synes bare det virker lidt for let så – altså forstå mig ret.

Dog har jeg mange venner og veninder som er stor fan af one night stands og det respekterer jeg ligesom at de respekterer min holdning, og jeg kan også sagtens se det exciting ved et one night stand og jeg ville sikkert også synes det var exciting hvis jeg prøvede, men jeg er simpelthen for meget romantiker til at jeg bare kan lægge det bag mig efterfølgende – eller det tror jeg i hvert fald, jeg har jo ikke prøvet det, men jeg er sgu nok bare lidt for konservativ på det punkt?