For kort liv og for lidt penge

De der åbne forhold?

Åbne forhold. Det er en ting jeg aldrig har forstået og nok heller aldrig gør. Jeg kan ikke se behovet for at være seksuelt aktiv med andre end sin partner hvis man er kærester, i min verden er man bollevenner, hvis man også ser andre ved siden af.
I følge mig er man sammen med den forkerte hvis man har behov for et åbent forhold med sin partner, så kan følelserne simpelthen ikke være 100% ægte, for så ville man ikke have det behov for at søge seksuel tilfredsstillelse hos andre.

Jeg kan huske første gang jeg havde tinder for knap et år siden, der matchede jeg med en fyr – han forklarede han faktisk havde en kæreste og et barn og nå ja så var hans kæreste desuden også gravid med deres andet barn. De havde et åbent forhold fordi hun ikke havde den store sexlyst nu hvor hun var gravid, og desuden kunne hun heller ikke holde til så meget sex som han havde behov for. Derfor havde de et åbent forhold, så han kunne få tilfredsstillet sit seksuelle behov nu hvor hans kæreste ikke kunne tilfredsstille ham. Hun havde også lov til at ses med andre, men det var mest ham der benyttede sig af deres åbne forhold.
Jeg kan huske jeg forsøgte at være åben og forstående overfor det han skrev, men jeg var forarget over det. Jeg havde forladt ham med det samme, om vi så havde børn indblandet. Bare fordi hun ikke har lige så stor en sexlyst som ham, så skal det være okay at han går ud og knalder med andre? Nej. Hvad med at støtte sin kæreste i sin graviditet, måske det var en idé istedet for at have sex i hovedet 24/7, det er sgu hans barn hun bære.
Jeg synes simpelthen det er så egoistisk en tankegang og jeg synes det lød som om hun var undertrykt i det forhold.
Jeg burde jo slet ikke blande mig i det, det er jo ikke mit forhold – det gjorde jeg dog heller ikke da jeg skrev med ham, men jeg forstår slet ikke man kan leve sådan. Jeg ville være sønderknust hvis jeg skulle leve i sådan et forhold. Hvor er det private mellem parret? Det de giver til hinanden, giver de jo også til andre ved at blotte sig selv fuldstændig når de er så intime med andre.

Jeg kan også huske jeg engang så Go’ Morgen Danmark hvor et par blev interviewet omkring deres åbne forhold. De begyndte at have et åbent forhold fordi manden på et tidspunkt havde været utro. Mellem linjerne ville jeg sige at for at det ikke skulle hedde utroskab når han gjorde det igen, hvilket han 100% ville gøre, valgte de at sige at de havde et åbent forhold, for så var det jo lige pludselig ikke utroskab fra mandens side mere – eller hvad? I mine øjne, jo det er fandme utroskab, og kvinde, sæt ham dog på plads, for fanden da.

Altså jeg kan slet ikke forstå det. Det er så langt fra min virkelighed og ikke noget jeg selv ville praktisere og jeg synes ærligtalt bare man er bollevenner så – man er i hvert fald ikke kærester i min verden.

1 kommentar

  • Har jeg ramt et ømt punkt? Eller forstår du bare ikke bloggen? Bloggen som jo bl.a. handler om mig der deler mine holdninger til diverse emner

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For kort liv og for lidt penge