Er det blevet sværere at finde kærligheden efter de digitale medier er kommet?

Verdens nemmeste og bedste stenalderbrød

Jeg ELSKER stenalderbrød! Ikke bare fordi det er voldsomt sundt i og med det stort set kun består af nødder og olie og absolut intet sukker eller mel indeholder, men også fordi det smager vanvittig godt – det er som slik. Og så er det utrolig nemt at lave. Tilberedningstiden er 5 min. og så skal det ellers bare en time i ovnen, altså det bliver vitterligt ikke nemmere.

Jeg husker ikke hvor jeg har opskriften fra, den sidder simpelthen bare i hovedet nu, jeg ville ellers gerne give vedkommende/hjemmesiden credit, men fordi stenalderbrød er så simpelt at lave er der ikke vanvittig meget forskel på opskrifterne hvis du googler det, så det er svært at finde ud af hvem det lige er der har “lært” mig at lave det. Det eneste jeg husker er at det var en hjemmeside med mange gode opskrifter.

Ingredienser
100 gram mandler
100 gram valnødder
100 gram solsikkekerne
100 gram græskarkerner
100 gram hørfrø
100 gram sesamfrø
2 tsk læsø salt (eller anden type salt af den slags, fx himalaya salt eller havsalt)
1 dl ekstra jomfru olivenolie
5 æg

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 160 grader.
Bland alle ingredienserne i en skål (rækkefølgen betyder ikke det store).
Rør rundt så det hele bliver mixet sammen.
Kom “dejen” i en (smurt) form. Jeg smører ikke selv min form, da brødet let glider ud pga. alt olien der er i selve brødet, men jeg ved ikke om det har noget med formen jeg bruger, at gøre. For en sikkerhedsskyld kan du smøre den første gang du laver det, for at finde ud af om det sagtens ville kunne glide ud af en ikke-smurt form næste gang du laver det. Det gjorde jeg selv. Første gang jeg lavede det, gled det så let ud og var alt for fedtet at jeg fandt ud af jeg sagtens kunne undlade at smøre formen næste gang.
Put brødet i en forvarmet ovn (160 grader) og lad det bage i 55-60 min. Jeg sætter altid mit ind i 55 min, fordi ikke altid får hørt uret med det samme når det bipper og brødet er desuden også lækkert selvom det “kun” får 55 min.
Tag det ud af formen og læg det på en ovnrist og lad det køle af. Brødet skal være lunt – tættest på koldt – når du skærer i det.


Jeg skal ikke bestemme om I bruger økologiske produkter, men jeg er jo kæmpe fortaler for økologi, så det synes jeg helt bestemt I burde. Det er altså bare det sundere for din krop?
Og hak for guds skyld ikke nødderne over, de skal mixes i blanding HELE. Hakker du dem over er de ikke spor sunde mere, når de bages i ovnen.

Og et sidste lille lækkert tip. Spis det med et stykke ost, det er helt fantastisk lækkert!?

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er det blevet sværere at finde kærligheden efter de digitale medier er kommet?