Min dag i mad på min diæt

My diet is over – here are my results

Venstre: Før // Højre: Efter

Venstre: Før // Højre: Efter

Venstre: Før // Højre: Efter

Venstre: Før // Højre: Efter

Min forløb hos min coach Valentina Lequeux er officielt færdigt nu og jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg gjort det godt. Jeg kunne sagtens have gjort det bedre, jeg har jo trods alt syndet indimellem og justeret lidt i min kost, fordi jeg til sidst for eksempel begyndte at brække mig bare ved lugten af æggehvider, men jeg kom igennem kuren med resultater og med en følelse af, at jeg føler mig mere tilpas i min krop og det var faktisk det vigtigeste mål for mig. Nu handler det bare om at fortsætte med de værktøjer jeg har fået af Valentina, så jeg kan blive endnu mere glad for mig selv og min krop. Skid vær med hvad vægten siger, det handler om mit spejlbillede og om jeg føler mig sund på indersiden af min krop. Jeg føler mig jo sjovt nok frisk og energisk når jeg spiser sundt, og flad og doven når jeg spiser usundt – og jeg foretrækker helt sikkert frisk og energisk? Jeg er også langt gladere når jeg spiser sundt og behandler min krop godt med god nærring og pulsen op.

Siden min sidste måling i sidste uge har jeg tabt mig præcist 1 kg, hvilket jeg faktisk ikke havde regnet med, da jeg virkelig åd igennem i weekenden og hver dag har spist 3-4 poletter og 1-2 bolsjer, hvis sliktrangen har meldt sig, og jeg har desuden også fået en kæmpe portion havregrød hos GRØD i onsdags og en flæskestegssandwich i tirsdags, men jeg er glad for jeg blev overrasket positivt mht. vægten, selvom jeg ikke går op i tallet på vægten.
Det vil sige at jeg på de her 4 uger er gået fra 59,6kg til 57,4 kg. Jeg har desuden også tabt mig 1,5cm om taljen.
Min fedtprocent fik jeg ikke målt lige da jeg startede på forløbet med Valentina, men jeg fik målt den i midten af april og dengang var den 29,1%, hvilket jeg har været lidt nederen over, da jeg før i tiden har ligget i starten af 20’erne. Men den var heldigvis faldet til 26,8%, da jeg fik den målt her til morgen, så på 3 måneder har jeg tabt mig 2,3% hvilket jeg er super tilfreds med. Især fordi jeg er pænt sikker på den var omkring de 29% da jeg startede for 4 uger siden, da det først var dér, at jeg lagde min kost om og fordi jeg dagen før jeg startede på forløbet var hjemvendt fra 1 måned i USA, hvor jeg bestemt ikke altid tænkte over hvad jeg spiste, så måske er det ligefrem 2,3% på en måned, who knows? Det vigtigeste er at den er faldet.

Overordnet set har jeg det meget bedre i min krop nu. Jeg føler mig meget mere selvsikker – stadig ikke nok, men jeg er på rette kurs og det er fantastisk. Jeg kan som sådan ikke se nogen ændringer på min krop når jeg kigger på billederne foroven, hvis jeg skal være helt ærlig, men det kommer med tiden, jeg skal bare holde ved og fortsætte den sunde livsstil og opretholde træningen. Det skal dog aldrig gå hen og blive fanatisk, der skal være plads til cafébesøg med veninderne og en karamelflødebolle fra Lagkagehuset indimellem.

Hvis du har lyst til at læse de andre indlæg om dette forløb, kan det gøres ved at klikke på overskrifterne nedenunder.
Update after 1 week on my diet
Update after 2 weeks on my diet
Update after 3 weeks on my diet
Min dag i mad på min diæt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min dag i mad på min diæt